Der findes i dag ikke en grundig, forskningsbaseret bog på dansk om dansk film under besættelsen. Historikere har endevendt andre dele af periodens kultur-, samfunds- og erhvervsliv i de senere år. Men det filmhistoriske landkort har hvide pletter. Nu igangsætter Det Danske Filminstitut et treårigt forskningsprojekt for at få svar på, hvordan besættelsestidens politiske virkelighed afspejlede sig i samtidens film.
"Når man ser den interesse, der generelt er for Anden Verdenskrig, så undrer det mig, at ingen har gjort det før", siger adjunkt ved Afdeling for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, Lars-Martin Sørensen, som er ansvarlig for projektet.
Filmen var et helt centralt medie under krigen. Dansk fiktionsfilm i 40'erne oplevede en blomstringstid. Og både den danske stat, den tyske besættelsesmagt og modstandsbevægelsen brugte film i kampen for at vinde og vende danskernes hjerter og sind. Men ingen har til dato gennemsøgt hverken tyske arkiver eller det danske nazistpartis arkiv for at finde ud af, hvad der ligger af oplysninger om vilkårene for den danske filmproduktion under besættelsen.
"Vi har tænkt os at foretage en knibtangsmanøvre på besættelsestidens filmkultur. Jeg forsker primært i tekstarkiver, særligt de tyske. Samtidig sender vi en person til blandt andet DFI's filmarkiver, så vi kan fremdrage og formidle nyt om både kendte og ukendte film," uddyber Lars-Martin Sørensen.
Projektet fokuserer både på de politiske og økonomiske rammer, som dansk film blev produceret under, og på de personer, der skabte dansk film.
"Film skabes, reguleres og ses af mennesker. Og kender man disse menneskers bevæggrunde, så forstår man, hvad filmene viser og ikke viser. Vi ved, at danske filmfolk ydede tyskerne både modstand og medløb. Instruktøren Theodor Christensen var modstandsmand, mens producenten Henning Karmark, som efter krigen stod fadder til 50'ernes Morten Korch-film, var medlem af det danske nazistparti. Angiveligt fordi det lettede hans adgang til den rationerede råfilm. Men hvad ligger der af breve og dokumenter i danske og særligt tyske arkiver fra og om filmfolk, der markerede sig tydeligt for eller imod nazismen? Målet er ikke at placere skyld og uskyld, men at forstå. Så snart man ved noget, nuanceres både helte- og skurkeroller," fortæller Lars-Martin Sørensen.
Projektet, der desuden skal munde ud i undervisningsmateriale, løber fra 1. august og tre år frem og er finansieret af Velux Fonden.
De røde Enge
Bag fængselsmurene sidder den unge dansker Michael Lans. Han ligger på sin soveplads og genkalder i sin erindring de begivenheder, der har bragt ham i hænderne på gestapo. På en mark i Jylland ligger Michael med sine venner og venter på, at allierede maskiner skal nedkaste våben, og tilsyneladende er alt fredeligt, men i sit natkvarter overrumples Michael og må skyde sig igennem.