Carolee Schneemann (f. 1939) er kendt for sit arbejde med krop, køn og seksualitet, som hun undersøger fra et kvindeligt perspektiv. Hermed forsøger hun at modvirke den tingsliggørelse af kvinden, der ofte finder sted i medierne.
Nedbrydning af faste former
Carolee Schneemann startede som billedkunstner i slutningen af 1950’erne. Hendes blandinger af performance og film lå i tråd med tidens eksperimenterende nedbrydning af skellet mellem kunstformer.
Schneemanns film er også i høj grad farvet af den eksperimenterende filmscene, der blomstrede i USA i 1960’erne omkring filmfolk som Stan Brakhage. Scheemann selv arbejdede med bl.a. at brænde og tegne direkte på filmstrimlen og gav på den måde sine film præg af maleri og collage.
Selvbiografisk trilogi
Cinemateket viser i denne måneds EKSPERIMENTAL Schneemanns såkaldte selvbiografiske trilogi.
I "Fuses" (1967) filmer Schneemann sig selv og sin kæreste, mens de dyrker sex. Filmen udspringer af spørgsmålet: Adskiller kvindens repræsentation af hendes egen seksuelle akt sig fra den måde, som kvinden normalt bliver skildret i pornografi?
Som i mange af Schneemanns øvrige film bliver der ikke lagt fingre imellem, og reaktionerne på filmen spændte vidt – fra skældsord som "narcissistisk ekshibitionisme" til tildelingen af en pris i Cannes i 1968.
"Fuses" bliver præsenteret i Cinemateket i en nyrestaureret udgave.
Medie og indhold i et
Schneemann fortsatte trilogien med "Plumb Line" (1971), der viser et forhold, mens det går i opløsning. Det samme sker med filmen: Handlingen dekonstrueres til en abrupt montage, indtil filmen bogstaveligt talt går op i flammer.
Trilogien afsluttes med "Kitch’s Last Meal" (1976), hvor Schneemann over en periode på fem år filmer sin kat Kitch og dens daglige rutiner i hjemmet, indtil den en dag falder død om midt i et måltid. Filmen udspiller sig i kattens magelige tempo.
"Fuses", "Plumb Line" og "Kitch's Last Meal" bliver vist i Cinemateket onsdag den 25. december kl. 19.
Bestil billetter