Pengene kommer oven i de 75 millioner kroner, som Public Service Puljen ifølge medieaftalen fik til uddeling i indeværende forligsperiode til produktion af dansk drama og tv-dokumentarprogrammer til kommercielle tv-stationer.
Kulturminister Carina Christensen siger i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet: ”Jeg er rigtig glad for, at det er muligt at øge Public Service Puljen. Det har jo vist sig at være en stor succes at støtte de kommercielle tv-stationer i at sende danskproduceret drama og dokumentarprogrammer.”
Public Service Puljen administreres af Det Danske Filminstitut, som i april i en statusrapport for 2008 beskrev ordningens foreløbige resultater. Filminstituttet pegede samtidig på, at der var behov for flere penge, hvis de krav, der synes at være i markedet for kvalificeret dansk public service på de kommercielle stationer, skal imødekommes.
"Vi er rigtig glade for, at ordningen nu kan forlænges og forhåbentlig i forbindelse med de kommende forligsforhandlinger gøres permanent", siger Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen.
Public Service Puljen
Puljen prioriterer original og nyskabende tv-produktion og lægger vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.
Følgende projekter har modtaget produktionsstøtte:
- Danmark i krig (arbejdstitel) / TV2 /dokumentarserie i fem dele
- Velkommen til Borgen / dk4 / dokumentarserie i seks dele
- Blekingegade / TV2 / krimiserie i fem afsnit til TV 2
- Lulu - bankrøverens kone / TV3 / dramaserie i 12 episoder
- Skolen / TV 2 / dokumentarserie i 8 episoder
- Terrorcellen / SBS TV / komedieserie i 12 afsnit
- De utro / TV 2 / dokumentarprogram
- Lærkevej / TV 2 / dramaserie i 10 afsnit
- Kristian / TV 2 Zulu / komedieserie i 10 afsnit
- De syv drab / TV 2 / dokumentarserie i 7 afsnit
- Kunsten at overleve som barn / SBS /Kanal 4 / dokumentarserie i 6 afsnit
For yderligere oplysninger:
Det Danske Filminstitut
Henrik Bo Nielsen, administrerende direktør
3374 3400, hbn@dfi.dk
Claus Ladegaard, områdedirektør for Produktion & Udvikling
3374 3433, clausl@dfi.dk