Årets filmfestival i Cannes åbner med danske toner. Filmkomponisterne Jacob Groth og Karsten Fundal er blevet inviteret til at spille temaerne fra "Mænd der hader kvinder" og "Flammen & Citronen" for de festklædte filmfolk.
Det er ikke kun dansk film, der kan sole sig i international opmærksomhed. Også den musik, der ledsager de levende billeder, er i den internationale filmverdens søgelys.
Når årets filmfestival i Cannes åbner om få uger, bliver det således til tonerne af musikken fra de danske biografsucceser "Mænd der hader kvinder" og "Flammen & Citronen". Den sydfranske filmfestival sætter i år særlig fokus på nordisk filmmusik, og da festivalens booker fik den idé at åbne ballet med lydsporet fra "Mænd der hader kvinder", sprang filmens komponist Jacob Groth til med det samme. Problemet var imidlertid, at Cannes ikke havde råd til at finansiere koncerten.
"Cannes er jo en tom skal. Man bliver enormt smigret til at starte med. Men så finder man ud af, at man selv skal finansiere det hele," fortæller Jacob Groth, da FILMupdate fanger ham på en skrattende mobiltelefon dybt inde i de svenske skove, hvor han i øjeblikket arbejder på musikken til de to næste Stieg Larsson-film.
- Fakta - Jacob Groth:
- Har været en del af det danske musikmiljø siden slutningen af 1960'erne og har skrevet alt fra hård rock til Melodi Grand Prix-schlagere.
- Var medkomponist på Søren Kragh-Jacobsens "Vil du se min smukke navle?" i 1978. Året efter debuterede han som hovedkomponist på "Charly og Steffen" af Henning Kristiansen. Siden har han stået for musikken til blandt andet "Drengene fra Sankt Petri", "Drømmen" og "To verdener".
- Har desuden komponeret musik til en lang række tv-serier, blandt andre "Rejseholdet", "Krøniken" og "Ørnen".
En stor ære
Jacob Groth tog kontakt til sin danske kollega Karsten Fundal, manden bag musikken til "Flammen & Citronen", og sammen gik de to filmkomponister i gang med at søge støttekroner. Og med støtte fra blandt andet filminstitutterne i Danmark og Sverige lykkedes det at samle nok penge ind til, at Jacob Groth nu kan se frem til at stå midt på den store udendørs scene med sine musikere, når den 62. Cannes-festival slår dørene op.
"Det er en stor ære, og midt i alt det kommercielle, der omgiver sådan en film, er det rart med et projekt som det her," siger Jacob Groth.
Fra 90 til 16
Musikken til "Mænd der hader kvinder" er oprindeligt indspillet med det 90 mand store Slovak Radio Symphony Orchestra dirigeret af Allan Wilson. Når Jacob Groth går på scenen i Cannes bliver det med det noget mindre danske ensemble Athelas Sinfonietta Copenhagen i ryggen.
"Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan få Slovak Radio Symphony Orchestra med. Men Athelas er sindssygt dygtige, og lige nu er jeg i gang med at få musikken lagt om, så den passer til 16 mand i stedet for 90," fortæller Jacob Groth.
Med fra starten
Arbejdet med musikken til "Mænd der hader kvinder" startede tidligt for Jacob Groth. Han blev hyret allerede inden, producenterne havde fundet ud af, hvem der skulle instruere historien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.
"Jeg havde læst bøgerne og var blevet meget betaget af dem. Der opstod faktisk musik inde i mit hoved, mens jeg læste. Så da jeg fandt ud af, at de så småt var gået i gang med filmatiseringen, ringede jeg og tilbød at lave musikken," husker han.
En del af hybriden
Jacob Groth har komponeret musik til danske og svenske film siden slutningen af 1970'erne. Han debuterede for alvor med ungdomsdramaet "Charly og Steffen" i 1979.
"God filmmusik skal kunne tåle ikke at blive hørt. Musikken skal være en del af den hybrid, en film er," siger han og fortsætter:
"Man kan ikke lave en dårlig film bedre ved hjælp af god musik, men jeg vil mene, at god filmmusik kan gøre en god film bedre."
Udover musikken til de næste to filmatiseringer af Stieg Larssons romaner om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er Jacob Groth netop nu i gang med at komponere lydsporet til Rumle Hammerichs næste film, "Headhunter". Det er ikke første gang, de to barndomsvenner arbejder sammen. Jacob Groth har lavet musik til blandt andet Rumle Hammerichs børnefilm "Otto er et næsehorn" fra 1983 og inden da til en række novellefilm. "Det var dengang, jeg kun fik tre liter mælk for det."