Oscar-pris til 'Der er en yndig mand'



Endnu en
Oscar til dansk kortfilm
Søndag nat dansk tid vandt den
danske kortfilm Der er en yndig mand en Oscar i
kategorien 'Best Short Film - Live Action'.
Filmen, der er instrueret af Martin Strange-Hansen,
handler om danskeren Lars Hansen, hvis identitet bliver forbyttet med
indvandreren El Hassans. I stedet for at få myndighederne til at rette
fejlen, tager Lars Hansen rollen som El Hassan på sig, da den nye
identitet viser sig mere gunstig for ham.
På samme måde som Anders Thomas Jensens Valgaften
- der ligeledes vandt en Oscar - tager Der er en yndig
mand på humoristisk vis livtag med racisme og indvandrerdebat.
Og begge film er i øvrigt fine eksempler på kortfilmens evne til at
fortælle historier, der både fænger og rammer.
Begge film er udgivet på video af Det Danske
Filminstitut. Læs mere om filmene på disse netadresser:
Der er en yndig mand:http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/katalog/filmside.asp?pid=8670&filmid=14293
Valgaften:http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/katalog/filmside.asp?pid=8670&filmid=12783
Videofilm fra Det Danske Filminstitut distribueres af
DBC Medier, og de kan bestilles i DBC Mediers Netbutik:
netbutik.dbc.dk