Hvor ligger juleland? / Snowys jul


I denne søde juletid byder DFI på to tegnefilm til de mindste børn. De to film er samlet på dvd'en "Hvor ligger juleland? / Snowys jul" og den kan bestilles nu - enten direkte i DBCs netbutik (bestillingsnummer: 26521475) eller via DFI-kataloget: http://www.dfi.dk/DfiKataloget/Nyefilm/Filmbeskrivelse.htm?id=20426.

Dvd'en kan dels bruges til almindeligt udlån og dels til visningsarrangementer, hvor de to film tilsammen udgør et godt bud på et spændende og hyggeligt julefilm-program for de mindste børn.

"Hvor ligger juleland?" er en helt ny dansk tegnefilm om piberensernissen Karl Ludvig, som kommer langt væk fra sit trygge hjem og ud i den store, skræmmende og spændende verden. Filmen er lavet af Liller Møller og bygger på hendes egen bog med samme titel.
Filmen havde premiere 29. november og der er programlagt visninger i december måned flere steder i landet i biografer og på kunstmuseer. På www.filmforsyningen.dk kan man se en opdateret oversigt over hvor filmen bliver vist, og man kan se klip fra filmen.

"Snowys jul" er en rørende norsk tegnefilm af Gustav Kvaal, om en lille forladt og forfrossen hundehvalp, som heldigvis bliver hjulpet af to børn, der finder et trygt og godt hjem til den, inden det bliver jul.

Læs mere om filmene og bestil dvd'en her: http://www.dfi.dk/DfiKataloget/Nyefilm/Filmbeskrivelse.htm?id=20426.
Bestillingsnummer: 26521475

Yderligere oplysninger:
Bibliotekskonsulent Carsten Olsen, carsteno@dfi.dk, 3374 3554