Filmstriben – biblioteksudlån via nettet til private brugere er i gang

Fra i dag er det muligt for folkebibliotekerne at tilbyde brugerne adgang hjemmefra til Filmstriben.

I første omgang får bibliotekerne mulighed for at give brugerne privat adgang til 153 film. 110 af titlerne er spillefilm og 43 er kort- og dokumentarfilm.

Det forventes, at der bliver adgang til yderligere ca. 100 film i indeværende år, og herefter vil tilvæksten blive 200-300 film om året.

Det er gratis for bibliotekerne at få en tilslutning til fjernadgang på Filmstriben, og den kræver blot indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC. Derefter kan bibliotekerne give biblioteksbrugerne adgang til filmene hjemmefra, ved brug af bruger-login og pinkode.

Prisen pr. visning af spillefilm er kr. 15,- ex moms. Priser for kort- og dokumentarfilm afhænger af filmens længde, fra kr. 9,- ex moms til kr. 14,- ex moms.

Se yderligere informationer om dette nye, banebrydende tilbud til bibliotekerne på DBCs website: http://www.dbc.dk/filmstriben/fjernadgang.htm.
 

Yderligere oplysninger:

Carsten Olsen
Bibliotekskonsulent
Tlf. 33 74 35 54 / mail: carsteno@dfi.dk