Ny dokumentarfilm på DR1 31. januar

DR1 viser i aften
onsdag d. 31. januar kl. 20.00 den nye dokumentarfilm "Radiofolket".

Filmen er et
interessant øjebliksbillede af et Danmark, vi sjældent møder. En film om
at blive gammel og alene. Om Inger, Bendt og Roma og mange andre som
trofast lytter til den samme lokalradio og ringer ind med hilsener og
meninger om stort og småt. De har aldrig mødt hinanden, men gennem radioen
følger de med i hinandens hverdag. Et uforpligtende og unikt fællesskab,
der plejes med stor trofasthed.
Filmen er
instrueret af Dorte Høeg Brask og produceret af Hansen & Pedersen Film
og Fjernsyn i co-produktion med DR TV og Det Danske Filminstitut.
Varighed: 28 min.
Filmen indgår i
Det Danske Filminstituts videodistribution om kort tid.