Fri kærlighed, vegetarianisme, feminisme, venstreorienteret politik, terapi, seksuelle eksperimenter og kollektive livsformer. Det var nogle af de områder som folkene bag minisamfundet på Monte Veritá interesserede sig for.
Filmen beskriver også, hvordan kampen mod det etablerede og lysten til at finde alternative veje også i høj grad var en reaktion på et omgivende samfund, som hyldede overforbrug, kapitalisme og højt arbejdspres. Også på det område er der iøjnefaldende ligheder med den vestlige verden og dens herskende leveformer i 1968.
Læs mere:
De var hippier før hippierne. Artikel om filmen ”Freak Out” i Dagbladet Information 27.9. 2014. I artiklen kan man bl.a. læse fakta om de mange kunstnere og videnskabsfolk som var – eller blev – en del af livet på Monte Veritá, henvisninger til noget af den litteratur der relaterer sig til stedet, samt interview med filmens svenske instruktør Carl Javér.