Det Danske Filminstituts filmseminar for bibliotekarer præsenterer masser af nye animationsfilm, dokumentarer og kortfilm. Blandt de mange oplægsholdere er DFI's filmkonsulenter, instruktøren Ulla Søe der viser "Hassan og ramadanen", og Torben Skjødt Jensen der på seminaret holder snigpremiere på sin ambitiøse portrætfilm om digteren Michael Strunge.
Samtidig byder seminaret på masser af inspiration til at inddrage filmene og filmmediet i andre aktuelle biblioteksaktiviteter som f.eks. samarbejde med skoler og børnehaver, digital dannelse, kulturevents, debatarrangementer, brugerinddragelse og egenproduktion.
Seminaret finder sted i Odense 29.-30. august 2017.
Program, praktiske oplysninger og tilmeldingsformular finder du HER.
Tilmeldingsfristen er 21. august 2017.