Filmhits for børn 8

Safari Europa – Hugorm (Adam Schmedes, 2010)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Program 1 – fra 5 år – 40 min.

Safari Europa – Hugorm 
Instruktør: Adam Schmedes

Hugormen har ry for at være aggressiv. I virkeligheden er den sky og bange for mennesker. Hvis den møder os på badestranden, stikker den hellere af. Men når den er sulten, bruger den al sin gift, og selvom byttet i første omgang får lov at løbe væk, får hugormen alligevel noget at spise til sidst.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Tilladt for alle. 
Download billede fra filmen

 

Den nye sommerfugl 
Instruktør: Evalds Lacis, Maris Brinkmanis

En lille sommerfuglefamilie beslutter at tage på picnic i skoven. Uheldigvis dækker de op til frokost på den vej, som en ældre sommerfuglefanger går på for at finde sit bytte. Han fanger sommerfugleforældrene og tager dem med hjem til sin samling. Nu udfordres
børnene på deres mod og deres fantasi. Hvordan kan de befri forældrene?

DFI distribution. Letland 2008. 10 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Mægtige maskiner – Asfaltmaskinen 
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

"Mægtige maskiner – på hjul og larvefødder" er en serie for de mindste børn bestående af 13 små film på hver 6 minutter om de maskiner, der arbejder på byggepladsen og på vejene. Asfaltmaskinen lægger ny, varm asfalt på vejene sammen med sin makker, vejtromlen, der tromler asfalten helt flad, så bilerne kan køre på den.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Helmut Olsens mave – 7 miljøfilm for små børn
Instruktør: Liller Møller

En dejlig sang illustrerer med flotte, levende tegninger syv små vidunderlige historier om Helmuth Olsen og hans bidrag til og betydning for det økologiske forløb. En tegnefilmserie for de yngste om de små, nære ting i det store kredsløb.

DFI distribution. Danmark 1994. 18 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Program 2 – fra 5 år – 40 min.

Mægtige maskiner – Betonkanon 
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

"Mægtige maskiner – på hjul og larvefødder" er en serie for de mindste børn bestående af 13 små film på hver 6 minutter om de maskiner, der arbejder på byggepladsen og på vejene. Betonkanonen får sammen med betonslisken og pumpen blød beton lige derhen, hvor den skal være. Når betonen kommer ud på jorden, bliver den hård som sten, så man kan gå på den.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Ernst og fodbolden 
Instruktør: Alice de Champfleury

Det er morgen, og postbuddet bringer en pakke til Ernst. En splinterny fodbold. Mor tager Ernst med ned for at spille fodbold. I gården er der en flok drenge, som også spiller bold. Drengene vil gerne spille med Ernst og hans nye fodbold, men drengene løber for stærkt – Ernst kan ikke følge med.

DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Safari Europa – Netedderkop
Instruktør: Adam Schmedes

Som en tryllekunstner trækker hvepseedderkoppen en tynd, stærk tråd ud af sin bagkrop og spinder den til et stort spindelvæv. Det tager hele natten. Hun fanger både en græshoppe og en guldsmed, men så har hun også mad nok til at kunne lægge mange æg. Men først må hun bygge en rede, og det skal gøres efter alle kunstens regler.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Sallies historier –  Derfor prutter man
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas

Sallies historier er en række forrygende filmfortællinger for de mindste børn og deres voksne. Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi.

DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Tyrekalven Ferdinand
Instruktør: Adam Schmedes

Allerede morgenen efter fødslen bliver tyrekalven Ferdinand skilt fra sin mor, fordi den mælk hun giver, skal sælges og ikke drikkes af ham selv. Sammen med en anden tyrekalv, Baldur, får han en stedmor, og den lille familie tilbringer sommeren hos landmandens datter. Da de kommer hjem igen, sendes stedmoren til slagteren. Filmen giver et godt billede af, hvad det vil sige at være et bondegårdsdyr.

DFI distribution. Danmark 2008. 14 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Program 3 – fra 5 år – 43 min.

Pip og papegøje
Instruktør: Natasha Arthy

Tobias’ største ønske er at få en fugl, så da han en dag redder en syg spurv, smugler han den med hjem. Den viser sig at være Den Blinde Fe, og som belønning får Tobias et ønske opfyldt. Desværre er Den Blinde Fe virkelig dårlig til at trylle, og Tobias bliver ved en fejl forvandlet til en grøn papegøje. Hvis ikke Tobias bliver tryllet om, inden der er gået 29 timer, vil han forblive papegøje for evigt.

DFI distribution. Danmark 2005. 43 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Kontakt

Indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen 
Det Danske Filminstitut 
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk

 

Praktiske oplysninger:
Janne Flatau 
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber 
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk