Birgitte Thorsen Vilslev

Birgitte Thorsen Vilslev, Ph.d.-stipendiat.

Birgitte Thorsen Vilslev er ph.d.-stipendiat på SMK og Det Danske Filminstitut og forsker i danske eksperimentalfilm i filminstituttets arkiver med henblik på at indskrive filmene i forhold til dansk og international kunst- og filmhistorie. Hun har nu indleveret sin afhandling Autentiske kopier. Reproducerbarhed og intermediale eksperimenter i danske avantgardefilm. 1942-1972 og er tilknyttet kunsthistorie ved Københavns Universitet. Hun er uddannet mag.art. i kunsthistorie ved Københavns Universitet - med flere smutture til filmstudier og æstetisk filosofi, bl.a. i sin magisterkonferens med film og videokunstanalyser ud fra Jacques Rancières politik- og æstetikbegreber. 

Birgitte Thorsen Vilslev har været ansat på SMK i forbindelse med udstillinger om bl.a. Bjørn Nørgaard og 1960’erne og 70’erne i dansk kunst og her beskæftiget sig med ABCinemas eksperimentalfilm og har arbejdet med samtidsfotografi og videokunst på Fotografisk Center i København. Hun er desuden med i redaktionen af det kunsthistoriske tidsskrift Periskop.

Kontakt

Birgitte Thorsen Vilslev
Ph.d.-stipendiat
birgittevilslev@hum.ku.dk