Mette Kramer

Gæsteforsker ved DFI 2014 – 2015. Mette Kramer har færdiggjort sin research ved DFI og arbejder videre på projektet i universitetsregi.

Mette Kramers forskningsområde er køn, film, følelser og kognition. Hun er cand. mag i filmvidenskab (2001) fra Københavns Universitet og har siden skrevet Ph.d. afhandling (2008) samme sted om hvorfor kvinder generelt foretrækker film om opnåelse og tab af relationer. Projektet på Det Danske Filminstitut ligger i forlængelse af hendes øvrige forskning. Det belyser de bagvedliggende grunde til kvindernes dominans på dokumentarfilmområdet og undersøger hvorfor mandlige dokumentarister på trods af kvindernes dominans stadig modtager den største andel af filmstøtte herhjemme.

Mette Kramer er desuden uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (1994), hvorefter hun fungerede som freelance for forskellige dag- og fagblade. Under studietiden på Institut for Film- og Medievidenskab var hun anmelder for Dagbladet Politiken, herunder især kort- og dokumentarfilmområdet, samtidig med at hun sad i en række udvælgelsesudvalg på filmfestivaler. Hun var ansat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, som underviser, postdoc og adjunkt (2009-2013). Siden har hun været tilknyttet instituttet som gæsteforsker og underviser, mens hun har skrevet på en engelsksproget bog om køn og film om relationer samt stået for en række forskningsopgaver, bl.a. et empirisk projekt om modermærkekræftramtes brug af TV serien The Big C.

Kontakt

Lars-Martin Sørensen
Forskningsleder
Tlf. +45 3374 3574
larss@dfi.dk