Torsdag er der dansk premiere på ’Charmøren’, der skildrer livet for Esmail, en iraner, der står til hjemsendelse fra Danmark, medmindre han kan dokumentere dansk tilknytning gennem en dansk kone eller i det mindste en kæreste, som han kan flytte ind hos. Men filmen handler ikke om udlændingepolitik, offerroller eller islam. Den handler om en mand, der gør hvad han kan for at finde sin plads i verden. Det gør Esmail bedst på en vinbar på udkig efter den kvinde, der kan sikre ham ophold.
”Vi ville lave en film, hvor hovedpersonen er et mysterium – en person, som er splittet, og som ikke passer ind i vores forventninger eller fordomme. Filmen handler netop om en person – ikke en flygtning. En mand, der søger et sted, hvor han bare kan leve uden hele tiden at skulle kæmpe,” fortæller instruktør Milad Alami over telefonen fra Stockholm.
Milad Alami er vokset op i Sverige, men har boet i København i ti år. ’Charmøren' er en dansk-svensk koproduktion, og tirsdag var der gallapremiere i den svenske hovedstad.
Esmail kommer i filmen ud på en længere rejse i sit forsøg på at finde en sikker havn, hvor han kan få lov til bare at være til, men hans valg og handlinger tidligere i livet bliver ved med at trænge sig på. Med hovedkarakterens rejse udvikler filmen sig med stilistiske lån fra genrer som thriller, film noir, romance og mystery. Og som filmens hovedkarakter får publikum heller ikke et sikkert ståsted under fødderne, da nye brikker fra Esmails fortid hele tiden bliver føjet til puslespillet.
”Vi har prøvet at placere Esmail i en situation, hvor han bliver nødt til at følge sit instinkt for at overleve. Samtidig var det også vigtigt for os at lave en film, hvor man kan føle sympati med alle karaktererne og ser dem som mennesker. Der er ikke gode eller onde mennesker i denne film. Og der er ikke én morale eller ét budskab. Når jeg læser bøger eller ser film, der kun vil fortælle mig én ting, føler jeg mig snydt, fordi jeg ikke får lov til at tænke selv."
"’Charmøren’ skulle meget gerne leve videre i publikums tanker, efter at rulleteksterne er forbi, fordi den stiller nogle etiske spørgsmål uden at komme med entydige svar,” fortæller Alami.
Frihed på et stramt budget
'Charmøren' er optaget i to lande, nemlig Danmark og den kurdiske del af Tyrkiet. Den foregår på mange locations og på flere sprog. Alligevel er filmen blevet til på et forholdsvis begrænset budget. Støtten fra Filminstituttets talentordning New Danish Screen har ifølge instruktøren givet frihed til at lave en film, som alle på holdet kunne genkende sig selv i.
”Der var da situationer, hvor vi godt kunne have brugt et større budget, men vi planlagde vores optagelser virkelig grundigt med skuespillerne, så vi brugte vores optagetid optimalt. Samtidig var fotograf Sophia Olsson og production designer Sabine Hviid dygtige til at skabe noget flot med meget små midler, så budgettet blev ikke et problem. Det føltes faktisk aldrig som en lavbudgetfilm under optagelserne. Det er klart, at vi fx ikke kunne brænde et hus ned, men det havde vi skrevet os ud af tidligere i forløbet,” fortæller Alami.
Manuskriptet har Alami skrevet med Ingeborg Topsøe. Filmen er produceret af Stinna Lassen, som ifølge Alami har den største ære for, at filmen kunne holde budgettet på 6,8 mio. kr., mens hun samtidig sikrede, at holdet havde kreativ frihed og mulighed for at bruge de værktøjer, de ønskede.
Ud over Filminstituttets talentordning New Danish Screen har 'Charmøren' også modtaget støtte fra Det Svenske Filminstitut. Filmen vandt kritikerprisen ved verdenspremieren i september sidste år på San Sebastian Filmfestivalen og har blandt andet modtaget priser i Chicago, Warszawa og Göteborg.
Der er dansk premiere 17. maj.
