"Selvom man ser forskellige ud, skal man være søde ved hinanden." Udtalelsen kommer fra en ni-årig pige, der netop har set set filmen ’Paddington’ sammen med sin klasse i Cinematekets Bio Carl. Pigen er ikke den eneste i salen, som har opdaget, at filmen ikke bare er underholdning, men også vil fortælle noget. "Hvis der kommer nogen fra et andet land, skal man behandle dem godt," siger en af hendes klassekammerater.
De to børn er med deres klasse i biografen i forbindelse 'Film – Et sprog uden grænser' – et dansk-tysk-britisk forskningsprojekt, der de seneste par uger har sendt børn i Danmark, Tyskland og Storbritannien i biografen med et formål om at undersøge, hvorvidt film kan bidrage til integration, fællesskaber og forståelse blandt elever med meget forskellige baggrunde.
Det taknemmelige filmmedie
Før visningerne bliver de udvalgte film, der alle har tematikker som integration, fællesskab og forståelse introduceret for børnene.
Efterfølgende kommer eleverne selv på banen med udsagn om filmens budskab. Det hele foregår under observation af en antropolog, der som opfølgning foretager interviews og følger med i, hvordan der bliver fulgt op på diskussionerne i skolerne, der også får undervisningsmateriale, så de selv kan arbejde videre med emnerne.
Projektet bygger på en idé om at filmmediet er særligt nyttigt til at få børn til at tale om svære emner, påpeger Louise Fischer, udvikling- og undervisningsmedarbejder fra Filminstituttets Børn & Unge-afdeling.
"Filmen er et let og taknemmeligt medie at tale ud fra. For det første fordi børn synes, at film er interessante. De gider godt se film, hvorimod en tekst ikke altid er lige så spiselig for alle. Det er også fordi, det bliver en fælles oplevelse at se film i projektet. De sidder ikke bare og læser en tekst hver for sig, hvor deres varierende læse- og sprogfærdigheder måske gør det svært at have en god dialog bagefter. Film kan være nemmere at forstå og dermed tale om bagefter," forklarer Louise Fischer.
At turde stille spørgsmål
Børnene, som deltager i projektet, kommer fortrinsvist fra modtagerklasser eller klasser med høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med at udvælge netop disse klasser er ifølge Louise Fischer, at undersøge om klasserne i fællesskab kan lære at se forskellene som forcer.
"Pointen er, at når man ser en film sammen, foregår der en fælles oplevelse og forståelse, hvor man i gruppen erkender, at man ikke behøver at være en homogen gruppe for at kunne drage nytte af hinandens forskelligheder," fortæller Louise Fischer, der er imponeret over børnenes evne til at tale om selv svære emner.
"Man fornemmede ikke, som man til tider kan med voksne, en nervøsitet og forsigtighed om emnerne. Vi var positivt overraskede over det umiddelbare mod og lyst til at tale om filmenes alvorlige tematikker. Man er jo altid bange for at få spurgt om noget stødende. Men det var slet ikke et tema, og der var ingen følelse af at noget var farligt at snakke om. Og mange børn turde fortælle om deres oplevelse til trods for en fuld biografsal med børn fra andre skoler”.
Projektet fortsætter – også i klasselokalerne
Efter visningen af ’Paddington’ i Cinemateket kommer børnene med bud på, hvad de lært af filmen. Udsagn som "alle er lige meget værd", ”man skal behandle andre godt" eller at "man godt kan være i familie selvom man er forskellige", ser Louise Fischer det som bevis på, at børnene får noget vigtigt ud af oplevelsen.
"Det viser os, at filmen har formået at fange børnene så historiens budskab træder tydeligt frem”, fortæller Louise Fischer, der afslutningsvist påpeger, at hun håber, filmvisningerne og de gode debatter kan åbne op for yderligere refleksion og diskussion mellem børn og lærere tilbage i klasselokalerne.
Projektet ’Film – et sprog uden grænser’ løber indtil den 31. december 2018. Efter visningerne bearbejder forskere fra de tre lande interviews og observationer, som skal munde ud i en rapport for hvert land og en samlet fælles rapport. Fællesrapporten skal give vejledning i at bruge film som fællesoplevelse for andre lande, der skulle være interesserede i at følge trop.
