Siden Simon Lereng Wilmonts 'The Distant Barking of Dogs', hvis danske titel er ’Olegs krig – en barndom i skyggen af krig’, vandt prisen for bedste debut-dokumentar ved verdenspremieren på IDFA i Amsterdam sidste år, har filmen været vist på 43 festivaler i hele verden og vundet 25 priser. Den 15. december har den danske dokumentar mulighed for at hente endnu en statuette med hjem, da den netop er blevet nomineret til en European Film Award – populært kaldet de europæiske Oscars.
"Det var et kæmpe højdepunkt, da vi vandt på IDFA – og i Göteborg og San Fransisco. Og da European Film Promotion udvalgte filmen til Hot Docs i Toronto, hvor vi kom over og mødte en masse spændende mennesker," fortæller filmens producer Monica Hellström om de største øjeblikke i filmens festivalliv det seneste år.
"Men det største højdepunkt for mig var, da vi viste filmen i Kiev. Vi var nervøse for at komme udefra og vise en film til ukrainerne om deres land, men den blev modtaget rigtigt godt. Vi havde Oleg og familien med, og det var en kæmpe oplevelse. Den vandt en pris, og det var meget rørende, fordi Oleg var oppe at modtage den."
'Olegs krig – en barndom i skyggen af krig' følger 10-årige Oleg, der bor sammen med sin bedstemor Alexandra i den efterhånden halvtomme landsby Hnutove tæt på frontlinjen i det østlige Ukraine, hvor lyden af skudsalver og granater er en del af hverdagen. Filmen følger familiens stille hverdagsliv i den billedskønne natur, hvor krigen dog lurer som en konstant trussel.
"'Olegs Krig – en barndom i skyggen af krig' handler om en dreng og hans bedstemor, og hvordan deres forhold gør dem i stand til at leve det sted, de gør," fortæller producer Monica Hellström. Foto: Simon Lereng Wilmont
Relationer i centrum
Monica Hellström glæder sig over, at filmen har fået bred distribution i Ukraine, og at den ikke er blevet brugt som propaganda i forhold til krigen mellem Ukraine og pro-russiske separatister, som hun ellers var lidt nervøs for. Derfor gjorde holdet sig umage for at holde fokus på, at det ikke var en film om den specifikke konflikt, men om at vokse op i en krigszone. Og særligt bedstemorens håndtering af situationen har rørt publikum, fortæller hun.
"Simon havde en oplevelse på CPH:DOX, hvor to psykologer, som arbejder med traumer og børn i krig, havde set filmen. De talte om, hvordan bedstemoren havde passet på Oleg på den rigtige måde ved at være så ærlig som mulig, men samtidig virke stærk og solid for at skabe tryghed. Jeg oplever, at det er den relation og historien om at skabe tryghed i en krigszone, som publikum har taget til sig."
I filmens finansieringsproces oplevede Hellström forbehold over for, at filmen ikke var plotdrevet. Var den spændende nok? Skete der nok? Så man nok krig? Når man ser den færdige film, mener produceren, er det dog tydeligt, at den lever, selvom der ikke er det store plot – og at der foregår en klar udvikling i relationen mellem Oleg og bedstemoren Alexandra, som er central i filmen. Det er den relation, der optog Hellström, ligesom relationer mellem mennesker i det hele taget er det, der tænder hende.
"'Olegs krig – en barndom i skyggen af krig' handler om en dreng og hans bedstemor, og hvordan deres forhold gør dem i stand til at leve det sted, de gør," siger hun og nævner eksempler på sine fremtidige projekter, der på samme måde har relationer i centrum:
Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar 'Flee' handler om en ung mand, der flygtede fra Afghanistan, da han var 11, og hans forhold til familien. 'Lys i mørket' af Cille Hannibal handler om en families håndtering af, at deres ene søn er døv og blind. Og 'Forget Me Not', som instruktør Sun Hee Engelstoft skal pitche på IDFAs betydningsfulde finasieringsmarked, undersøger båndet mellem mor og barn i en historie om ugifte gravide kvinder, der skal beslutte sig for, om de vil beholde deres barn eller give det væk til adoption.
"Det er vildt svært at se dem blive et sted, hvor der stadig er krig, og der falder bomber hver dag," siger Monica Hellström. Foto: Simon Lereng Wilmont
Film der vil noget
Monica Hellström har en bachelor i medieproduktion fra University of Bedfordshire i England og en kandidat i filmvidenskab fra Københavns Universitet. Hun startede i filmbranchen på Bald Film i forskellige funktioner, som produktionsassistent, runner og location manager. I 2004 blev hun produktionsleder på Filmværkstedet i København i fire år, hvorefter hun arbejdede som produktionsleder af dokumentarfilm på Upfront Films i et par år.
På den europæiske producerworkshop EAVE mødte hun i 2010 Signe Byrge Sørensen, der året forinden havde stiftet Final Cut for Real sammen med Anne Köhncke og inviterede Hellström til at komme ind som producer. Producer Heidi Elise Christensen og postproducer Maria Kristensen kom til kort tid efter. Det har i de sidste otte år været et lykkeligt samarbejde.
Olegs krig - en barndom i krigens skygge
10-årige Oleg bor i det østlige Ukraine – en krigszone der ofte genlyder af antiluftskyts og missilbombardementer. Til tider er disse lyde langt væk, men andre gange frygtindgydende tæt på. Mens mange har forladt det farlige område, er Oleg blevet tilbage sammen med sin bedstemor, som har taget sig af ham, siden hans mor døde.
"Vi er meget enige om, hvilke projekter vi ønsker at arbejde med, og hvilke værdier, der er vigtige. Det er vigtigt for os, at vi og vores samarbejdspartnere stræber efter høj etik og moral, og behandler folk ordentligt. Det er også vigtigt, at filmene vil noget kunstnerisk. Man skal kunne mærke, at der er en instruktør bag, der brænder for det her," siger hun.
Og den passion har hun i den grad mærket hos holdet bag 'Olegs krig – en barndom i skyggen af krig'.
"Folk har virkelig lagt deres hjerte i filmen, og det synes jeg også, man kan mærke, når man ser den. Vi har været heldige ved at have en god finansiering, som har givet ro til fx at bruge lang tid på at klippe og lave lyd på filmen. Man kan se, at tingene er virkelig grundigt lavet, og det giver filmen en følsomhed. Min største oplevelse ved at producere filmen har været at opleve det store engagement på holdet, både med vores hold i Danmark, Sverige og Finland og vores fikser i Ukraine, som var afgørende for kommunikationen mellem os og familien. Og så selvfølgelig at møde familien."
Det tætte forhold til familien har til gengæld også været det vanskeligste ved produktionen.
"Det har været svært at lave en film om mennesker i en krigszone. Vi er i tæt kontakt med dem i dag, og de er enormt stolte af filmen og har haft en kæmpe oplevelse med den. Men det er vildt svært at se dem blive et sted, hvor der stadig er krig, og der falder bomber hver dag."
