Månedens Dokumentar: 'Ex Libris: New York Public Library'

Som publikum til Månedens Dokumentar ’Ex Libris - The New York Public Library' ’ i december kommer man dybt ind i hjertet af lokalsamfundets sociale og kulturelle omdrejningspunkt, folkebiblioteket og er en øjenåbnende påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er – overalt i verden. Filmen vises 6.-28. december.

Frederick Wisemans indflydelse på den moderne dokumentarfilmen kan ikke overvurderes. Den 88-årige veterans livsværk på over 40 film udgør et katalog over samfundets små og store institutioner og over det myldrende liv, der udspiller sig i dem.

Denne gang er turen kommet til New York Public Library, et af verdens største biblioteker. 

 

 

 

 

Det har 92 afdelinger på Manhattan, Bronx og Staten Island, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Wisemans opmærksomme kamera er som altid fluen på væggen, både i læsesalene og i administrationen, og hans blik for detaljen er lige så skarpt som hans kærlighed til de medvirkende er stor. 

«Det er ikke så tit, en film er et offentligt gode, og endnu sjældnere et vigtig sådan. 'Ex Libris' er undtaget.»

- Time Out

Gennem de 197 minutter, der føles som det halve, bliver der også plads til samtaler med blandt andre Patti Smith. Ta-Nehisi Coates, og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere. 

'Ex Libris' havde premiere på filmfestivalen i Venedig i september, der den vandt to priser og fik overvældende positiv modtagelse fra både kritikere og publikum.

Anmelderne skriver: 

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Hvert et glimt af de godt tre timer er anskuelsesundervisning i direktørens credo: Oplysning er nøglen til løsningen af uligheden" - (Politiken

”Dokumentargenrens nestor … eksemplarisk … et åndehul” - (Weekendavisen

★★★★★ Det hele summer af liv og engagement- (CinemaOnline)

★★★★★ "Tre timers portræt af sublim, poetisk, kompleks forskellighed" (pov.International

 

Tid: 6.-28. december
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København
Billetter: Online eller 33743412