CONNECT 2019 – Program og tilmelding

BRANCHESEMINAR. Det Danske Filminstitut inviterer torsdag den 7. februar 2019 til brancheseminaret CONNECT, der sætter fokus på unge og identitet. Se programmet og tilmeld dig nu.

På CONNECT den 7. februar 2019 dykker vi igen ned i ungdomsgenerationen – i ungdomskulturer, tendenser, publikum og indholdsskabere.

Vi kigger denne gang nærmere på unge og identitet – bl.a. på køn og kønsroller, seksualitet, gruppeidentitet, kropsidealer og psykisk trivsel. Der er væsentlige skift og nye tendenser blandt de unge generationer i dag. Det får vi indblik i og eksempler på.

Seminaret vil lægge op til samtaler på tværs, om hvordan film og medieindhold påvirker unges identitetsdannelse. Vi giver mikrofonen til en række inspirerende fagfolk, medieproducenter og unge, der alle deler ud af deres viden, ideer og erfaringer, og vi håber, at seminardeltagerne vil være med i dialogen i løbet af dagen. 

Oplægsholdere:
Cecilie Nørgaard, Mangfold // Jeppe Hald & Lene Stavngaard, Sex & Samfund // Marie Valentin Beck, Bureau m // Ungepanel, Sundhedsministeriet // Don’t Give a Fox skatecrew & producer Patricia Drati // Instruktør & manuskriptforfatter Anna Emma Haudal // Erik Struve Hansen & Nynne Duvå Hall, DR Ung.

Tid: Torsdag den 7. februar 2019 kl. 15.00-18.00 med efterfølgende networking drink.
Sted: Det Danske Filminstitut, Cinemateket, Asta Bio, Gothersgade 55, 1123 København K
Pris: 240,- DKK ekskl. moms / 300,- DKK inkl. moms
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 31. januar 2019

Se programmet og tilmeld dig.

Om CONNECT

CONNECT er et tværfagligt forum for inspiration og viden med fokus på unge – både som generation, som publikum og som indholdsskabere.

CONNECT kigger på tendenser i såvel brede som smalle ungdomskulturer og udforsker forskellige tilgange til indhold, fortælleformer og produktionsmåder til unge. 

Hensigten med CONNECT er at dele viden og styrke samarbejder på tværs af brancher og fagligheder og at bidrage til en samtale om unge, fremtidens fortællinger, publikum og indholdsskabere.

CONNECT rummer brancherettede seminarer, workshops, tværfaglige partnerskaber og andre aktiviteter med fokus på de unge generationer.

Tags: