Kulturministeren har netop udpeget tre eksterne medlemmer til Det Danske Filminstituts Markedsordning. Ordningen støtter brede populærkulturelle film. De tre eksterne medlemmer er:
Tidligere direktør for CPH:PIX Jacob Neiiendam og stedfortræder PR Manager på Gyldendal Anne Louise Hagermann (indstillet af Foreningen af filmudlejere i Danmark).
Filmchef i CinemaxX Rikart Købke (indstillet af Producentforeningen). Stedfortræder afventer.
Filmklipper Kasper Leick og stedfortræder filminstruktør Annette K. Olesen (indstillet af Danske Filminstruktører).
De eksterne medlemmer udpeges for to år af gangen og suppleres af afdelingschef for fiktion Marianne Moritzen og lanceringskonsulent Sanne Juncker fra Det Danske Filminstitut.