Om filmen

En lysbilledagtig serie om Danmarks-ekspeditionens medlemmers forsvinden i landskabet, hvor filmforløbet repræsenterer tiden. "Enkeltbillederne kombineres med essayistiske kommentarer oplæst af Kirkeby på lydsiden, men elementerne sammenføjes, så de tilsammen danner en ganske intrikat, eksperimentel helhed, en art "ny fortælling" - en kombinationsproces" (in Tanja Ørum: 'De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid', p. 595).

En del sekvenser er optaget i Pearyland parallelt med optagelserne til 'Geologi - er det egentlig videnskab?'. Filmen har formentlig ikke været i distribution.

Per Kirkeby’s film 'Ekspeditionen' fra 1988 er ”… med i udvalget, selvom den historisk placerer sig udenfor rammen, fordi den på interessant vis kommenterer på den danske ekspeditionshistorie i starten af det tyvende århundrede. 'Ekspeditionen' rummer således en række kritiske betragtninger om emner, der optræder i dette filmudvalg. Per Kirkebys film er samtidig et eksplicit oprør mod at handle om noget bestemt. Det er snarere en fremstilling af processen hen imod det at tage en beslutning om ikke at lave en spillefilm! I stedet handler filmen om, hvad kunstnerisk rækkefølge er. I dette tilfælde blandt andet rækkefølgen af en serie dias taget i Grønland i hhv. 1963 og 1912-13. Rækkefølge, siges det, er helt forskelligt fra montage, som er “fornuftig”. Derimod er rækkefølge “uforklarlig” og kræver tid.

'Ekspeditionen' kredser om den udbredelse, som ekspeditionslængslen har haft i Danmark. En række af ekspeditionshistoriens skikkelser, som Lauge Koch, Mylius Erichsen og Eigil Knuth, nævnes. Samtidig er det primære objekt for undersøgelsen Kirkeby selv. Motivationen for filmen er Kirkebys deltagelse i Eigil Knuths ekspedition i Peary Land i 1963. Kirkebys fascination af de danske grønlandsfarere afspejler sig i helt centrale motiver i hans kunst. Det figurative og det abstrakte er således praksisser, der konstant kæmper i hans overvejelser om landskabet og karaktererne, der omkommer og går til. Netop som i de danske ekspeditioner, hvor det for hver ekspedition gælder, at de skal afdække mysteriet om den forudgående ekspeditions kranke skæbne. “Polarekspeditionens egentlige fiktion er, at landskabet overtager figurerne”. Ekspeditionen er slet ikke videnskabelig, hævder Kirkeby i speaken, men bærer blot et “skær af videnskabelighed”. Frem for alt skal de demonstrere moralske dyder og levere underholdning og drømme. Ekspeditionerne skal stimulere længslen efter fjerne, farlige og uopnåelige mål.

På postmoderne vis er 'Ekspeditionen' et forsøg på at afvikle enhver forestilling om en udtømmende fortælling. De filmiske konventioner for fortælling og virkelighedsrepræsentation pilles fra hinanden. Oplevelsen kan virke krævende, fordi det betyder, at det er tilskueren, der skal skabe sammenhæng i filmen. Instruktøren selv står i vejen for, at det bliver en film om Grønland. Nogle gange, midt i billedet, med ryggen til. Grønland fremstår, snarere, som en slags lærred, eller måske en palimpsest - et ubeskrevet blad - hvorpå vores egen nations længsler, drømme og selvforståelse, projiceres op.” (Læs mere i Glob og kulturmødet)

Credits