Om filmen
Blandt de polske flygtninge, der kom til Danmark i 1969 var filminstruktør og -fotograf Wladyslaw Forbert. Her skildrer han mødet med sit nye fædreland. Filmen er en fabulerende fortælling om nydanskeres syn på Danmark.
”Et tidligt og temmelig unikt filmisk dokument lavet af en flygtning selv er den polske filminstruktør og fotograf Wladyslav Forberts 'Jeg vil bo i Danmark', hvor han søger på baggrund af sin egen erfaring at skildre mødet med Danmark efter flugten fra Polen”.
Denne beskrivelse af filmen indgår i Ib Bondebjergs 'Virkelighedsbilleder. Den moderne danske dokumentarfilm' (Samfundslitteratur, 2012) i et afsnit om ’Det multikulturelle Danmark. Globaliseringens tidlige bølge’ (s. 309 ff), hvor flere film med dette tema beskrives: ”Filmene rummer en intention om at skabe bro mellem de fremmede og ’os’ på et tidspunkt, hvor disse nye grupper netop var nye og fremmede, og hvor globaliseringen endnu ikke var blevet så integreret en del af danskernes hverdag.”
Credits
Instruktør: | Wladyslaw Forbert |
Manuskript: | Wladyslaw Forbert |
Fotografer: | Wladyslaw Forbert, Birger Bohm |