Restaurant SULT i udbud

Det Danske Filminstitut offentliggør hermed udbud af forpagtningen af Restaurant SULT, caféen i Cinemateket og kantinen på Filminstituttet samt forplejning til møder og større arrangementer og events. Spørgsmål og svar vil løbende blive opdateret på denne side i anonymiseret form. Ansøgningsfristen er den 11. marts 2019 kl. 12.00

Til orientering: Relevante oplysninger vedrørende medarbejdere, som den nuværende forpagter har beskæftiget med forpagtningen, er nu tilgængelige på forespørgsel.

Spørgsmål og svar:


Spørgsmål: De oplyste omsætningstal i udbudsmaterialet – er de oplyst excl. moms?
Svar: Ja, det er ekskl. moms.


Spørgsmål: Hvad var omsætningen for Restaurant SULT i 2018?
Svar: Omsætningen var 15,4 mio. kr., hvoraf kantinen udgjorde 0,9 mio. kr.


Spørgsmål: Er de 0,9 mio. kr. for kantinens omsætning en del af den totale omsætning på 14,5 mio. kr. eller er det ekskl.? 
Svar: Kantinens omsætning er inklusiv i den totale omsætning.


Spørgsmål: Regnes driftstilskuddet som en del af omsætningen på de 14,5?
Svar: Nej.


Spørgsmål: Hvad er baggrunden for flytningen af kantinen ned til Restaurant SULT?
Svar: Optimering af brug af lokaler evt. til kontor udlejning. Intet er besluttet endnu.


Spørgsmål: Har forpagter tegnet overenskomst og hvis hvilken? 

Hvis loven om virksomhedsoverdragelse er gældende, kan vi så få oplyst hvilke medarbejdere og hvad er deres lønvilkår, opsigelsesvarsler og om de har pensionsordning?

Vil der være en overdragelse af personale til den nye forpagter og i så fald, hvordan er teamet organiseret nu?

Svar: Filminstituttets forpagtning er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Filminstituttet er i denne forbindelse gået i gang med at indhente relevante oplysninger om de medarbejdere (og stillinger) som den nuværende forpagter har beskæftiget med forpagtningen. Så snart det er sket vil der blive orienteret om det på hjemmesiden https://www.dfi.dk/omdfi/udbud/restaurant-sult-i-udbud.
Derefter vil man kunne anmode om at få oplysningerne tilsendt ved at skrive til Filminstituttet.

Filminstituttet kan ikke på forhånd angive om en virksomhedsoverdragelse vil finde sted, for hver enkelt medarbejder, da medarbejderne har krav på at kende eventuel ny forpagter, før de giver endeligt og bindende tilsagn på, om de ønsker at blive virksomhedsoverdraget.


Spørgsmål: Hvornår er køkkenerne blevet bygget? 
Svar: I år 2000/2001.


Spørgsmål: Hvor stor en del af omsætningen er weekend brunch?
Svar: Vi kan ikke oplyse om omsætningsdelen, men vi kan oplyse at prisen pr person er 225,- kr med 3 seatings, oftest udsolgt.


Spørgsmål: Vil rettigheder til Restaurant SULTs markedsføringskanaler overdrages til den nye forpagter? Herunder Instagram- og Facebookprofil, website og nyhedsbrevmodtagere? 

Svar: Filminstituttet giver Forpagter lov til at anvende navnet SULT i forbindelse med markedsføring, herunder på de sociale medier, men alle rettigheder tilhører fortsat Filminstituttet.
Forpagter vil skulle drive SULTs website. Filminstituttet vil, i tilfælde af ny forpagter, formegentlig selv oprette profiler på de sociale medier, som Forpagter kan anvende så længe forpagtningskontrakten varer. Rettighederne til SULTs website og til de profiler på sociale medier som oprettes af Filminstituttet, tilhører Filminstituttet. Nyhedsbrevet er forbundet med den nuværende forpagter.


Spørgsmål: Hvad er priserne i dag i kantinen excl. moms (den pris den en medarbejder betaler) eller arbejdes der i dag med medarbejderløntræk pr. måned og i givet fald hvilket?

Svar: Medarbejderne betaler selv i kantinen, der afregnes pr vægt 8,- kr pr 100 gram.


Spørgsmål: (Pris ønskes oplyst excl. moms, enkeltvis for produkterne: morgenmad/bolle med smør og ost, kaffe/te, sodavand, frokostbuffet, kage)
Svar: Vi kan oplyse prisen som medarbejderen betaler: Morgenbolle med ost 15,- kr , sodavand 17,- kr, kage 15,- kr. Kantinen tilbyder ikke kaffe/the.


Spørgsmål: Hvilken pris excl. moms betales i dag for udbringning af mødeforplejning i huset?
Svar: Eksempler på priser ved mødeforplejning er følgende: Croissanter 13,- kr pr stk, dagens kage,- 15 kr pr stk, sandwich 30,- k pr stk, 1 kande kaffe/the 25,- kr pr stk, 1 vand 15,-kr pr stk.


Spørgsmål: Hvilke marketingressourcer tænkes afsat fra DFI til markedsføring af arrangementer, hvor SULT/cafeen er samarbejdspartner på forplejningen i 2020? (jfr. Forpagtningskontrakt Pkt. 1 sidste afsnit)

Svar: Der findes ikke en adskilt opgørelse for Filminstituttets ressourceanvendelse i forbindelse med markedsføring i samarbejde med SULT. I markedsføringen af visninger og arrangementer tages alle Cinematekets egne kanaler i brug: Det trykte program, nyhedsbrev, sociale medier (Facebook og Instagram), point-of-sale og website. Afhængigt af bl.a. målgruppe og efterspørgsel suppleres visse visninger og arrangementer yderligere med PR og købt annoncering (typisk på sociale medier).


Spørgsmål: Hvad er den aktuelle status ift. rooftop? Og hvilken tidslinie ligger der for rooftop-projektet ift. afsøgning af muligheden?
Svar: Et skitseprojekt er udarbejdet. På den baggrund er der igangsat dialog med bygningsejeren (Egmont), godkendelsesmyndigheden (Københavns Kommune) og statens bygningsforvalter (Bygningsstyrelsen). Såfremt projektet bliver gennemført, vil det tidligst kunne stå færdig i sommeren 2020.  


Spørgsmål: I Bilag 1 oplyses om forventninger/krav til åbningsdage/åbningstider (kl. 09.00-24.00). 
Aktuelt afviger åbningstiderne jfr. SULT’s website fra dette krav – er det et udtryk for, at man pr. 2020 ønsker at udvide åbningstiderne i cafe/restaurant?

Svar: Nej, de nævnte åbningstider er gældende, dog i tilfælde af sene arrangementer som fx Kulturnatten forventes det at SULT kan holde åbent til senere.

Åbningstider Restaurant 2019
Mandag-fredag kl. 11.30-22.00
Køkkenet lukker kl. 21.00

Lørdag kl. 9.30-22.00
Køkkenet lukker kl. 21.00

Søndag kl. 9.30-21.00
Køkkenet lukker kl. 20.00

Åbningstider Café 2019
Mandag-fredag: 09.00-22.00
Lørdag: 10.30-22.00
Søndag: 10.30-19.30


Spørgsmål: Hvordan er brugertilfredsheden med kantinen, restauranten og cafeen i 2018? Og hvilke tilfredshedsundersøgelser anvendes til måling?
Svar: Nej, der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelser i 2018.
Spørgsmål: Har der også tidligere været målt brugertilfredshed på de nævnte områder, hvis ja; hvornår? Hvis ja; hvad er resultatet heraf?
Svar: Filminstituttet har ikke været involveret i tilfredshedsundersøgelser i de senere år. Der blev foretaget en temaundersøgelse af kantinen i efteråret 2015 for at afdække behovet for b.la. fisk og økologi. Hovedresultatet blev at størstedelen af besvarelserne går op i økologi, mens cirka halvdelen ønskede fisk. 


Spørgsmål: På SULTs hjemmeside oplyses der om en restaurantkapacitet på 300 spisende, men i Bilag 1 oplyses kun om kapacitet på 220 spisende. Hvilket er det retvisende?

Svar: Ved stående reception er der plads til 300 gæster så længe branddøren holdes åben.


Spørgsmål: Smiley-rapporter – vil DFI fremadrettet kvalitetssikre ved fx at stille krav om Elite Smiley?
Svar: Nej, vores krav i forhold til kvalitet fremgår af kontrakten og kravspecifikationen. 


Spørgsmål: Kantinen holder lukket på helligdage – det fremgår det af Bilag 1 – opfattes alle lørdage og søndage som ”ikke-arbejdsdag”?
Svar: Ja, kantinen holder lukket lørdage og søndage.


Spørgsmål: I Bilag 1 fremgår, at personalet på aften/weekendarbejde i DFI skal kunne købe mad i Restaurant SULT uden for kantinens åbningstid – til ”særlige personalepriser” – kan det oplyses, hvad rabatniveauet i fht. SULTs menukort ligger på i dag? Og skal der derudover kunne vælges fra fuldt SULT-menukort til personalepriser uden for kantinens åbningstid?

Svar: Det er forpagter der bestemmer menuen. Medarbejderprisen er i dag 35 kr.


Spørgsmål: Det er oplyst i Bilag 1, at Cafeen kan opstille borde udendørs – gælder det alene Cafeen eller kan det også gælde for Restaurant SULT fx i Lønporten/Vognmagergade?

Svar: Ja, såfremt kommunen giver tilladelse hertil.


Spørgsmål: Kan man forestille sig, at DFI fremadrettet ønsker og vil stille krav om min. økologi-procent på 60%-90%?
Svar: Der vil gælde de krav om økologi, som fremgår i det udsendte materiale.


Spørgsmål: Jfr. Bilag 1 – krav om ernæringsrigtig og sund kost i kantinen – det står umiddelbart i misforhold til kravet om ”kager” i kantinen på daglig basis. Kan det accepteres, at der serveres kage i kantinen en gang om ugen?

Svar: Ja.


Spørgsmål: Kan DFI oplyse om omsætningsfordelingen (restauration for sig og konferencer/events for sig) på de forskellige ugedage i en gennemsnitsuge i SULT?
Svar: Nej, DFI har ikke sådanne opgørelser.


Spørgsmål: Når Filminstituttet ejer rettighederne til profilerne på de sociale medier, hvorfor gives så udtryk for, at en evt. ny forpagter selv skal oprette nye profiler her til? (med henvisning til tidligere stillet ”spørgsmål og svar på listen” på DFI website)

Svar: Filminstituttet ejer brandet SULT, men ikke de konkrete profiler. I tilfælde af at der indgås aftale med en ny forpagter, vil Filminstituttet oprette nye profiler med mindre, der kan indgås aftale om overtagelse fra den nuværende forpagter.


Spørgsmål: Hvis kantinen nedlægges på 2. sal og kantinekøkkenet derfor ikke længere indgår i arealberegningen, vil der så ske en forholdsmæssig reduktion i afgiften til DFI?

Svar: Nej. En eventuel nedlæggelse af kantinen ved at samtænke den med Restaurant SULT kan have både fordele og ulemper for forpagter. Derfor har Filminstituttet i udbudsmaterialet spurgt åbent til ansøgers syn herpå.


Spørgsmål: Det nævnes i Forpagtningskontrakten i pkt. 2 stk. 2.4 at Filminstituttet også selv anvender glasburet i restauranten til egne aktiviteter. Hvor ofte er det sket i 2018 (ca.)?

Svar: 0 gange. Dog bemærkes, at børnene i forbindelse med FILM-X filmstudiet ofte sætter sig i et hjørne og spiser deres medbragte mad. 


Spørgsmål: Ift. Forpagtningskontraktens pkt. 8.5; Har der historisk været tale om tab for forpagter ifm. Open Air arrangementer?
Svar: Der foreligger ikke selvstændige opgørelser for forpagters fortjeneste, men generelt er der tale om en fornuftig forretning.


Spørgsmål: Ad 14.4 i Forpagtningskontrakt nævnes at Cinemateket kan vælge at anvende andre leverandører ved egne arrangementer – i hvilket omfang er det sket i 2018?

Svar: Ved arrangementer, hvor SULT i udgangspunktet leverer forplejningen som fx Open Air har Cinemateket ikke valgt andre leverandører frem for SULT. Ved de daglige Cinemateks arrangementer, fx i Asta-området, er det ikke primært SULT, der leverer forplejningen, men samarbejder mellem Cinemateket og SULT forekommer. 


 

Kontakt

Jakob Buhl Vestergaard
Vicedirektør
Tlf. +45 2020 1838
jakobv@dfi.dk

Marie-Claire Mørdrup Schat
Event Manager
Tlf. +45 2256 7018
mariem@dfi.dk