Filmstriben 'Spillelister' er allerede et hit på mange børnebiblioteker. Der er masser af muligheder for at sammensætte præcis de filmprogrammer man ønsker for bibliotekets yngste brugere, og der er masser af inspiration at hente i de eksisterende 'Spillelister', som andre har lavet.
Mængden af spillelister vokser. En hel del biblioteker lægger løbende nye programmer på, som andre biblioteker frit kan genbruge eller redigere i efter egne ønsker. Hertil kommer Filminstituttets spillelister, som med de seneste fem nye lister består af 30 kuraterede programmer til børn fra henholdsvis 3 år og fra 5 år.
Filminstituttets spillelister er sammensat, så de er identiske med Børnebiffens filmpakker.
Læs tidligere artikel om, hvordan du kommer igang med at bruge Spillelister og gå til Spillelister.filmstriben.dk og få nærmere anvisninger.