Det arabiske ord 'Salaam' betyder både 'hej' og 'fred' – og så er det også navnet på en dansk festivalforening, der i år kan fejre jubilæum.
"I år fylder vi 15, og det var der nok ikke mange, der havde troet, da vi startede," fortalte Solveig Thorborg, leder af Salaam Film & Dialog, da hun forleden sparkede festivalens årsprogram i gang med en jubilæumsfest i Empire Bio på Nørrebro i København.
Da Salaam i 2004 afholdt en flerkulturel festival for voksne, var det tænkt som en enkeltstående begivenhed. Men siden har festivalen vokset sig større og har forgrenet sig til Salaam Skole, der hvert år bringer filmvisninger og oplæg ud til landets børn.
Skolebørn i alle aldre er i dag Salaams primære målgruppe. Men selvom festivalen med tiden har ændret form, er visionen præcist den samme i dag som for 15 år siden: at bruge filmen som springbræt til en dialog om kulturmøder.
"Vi laver visninger med film, som på den ene eller anden måde handler om interkulturelle og globale spørgsmål," fortæller Solveig Thorborg, som sidens Salaams spæde start har været fortaler for filmkunstens evne til at ændre verden.
"Vi vil gerne nuancere tankerne om det, vi umiddelbart synes er fremmed. Film kan give indsigt, som vi ikke havde i forvejen, og skabe indlevelse. Og med indlevelse kommer der måske et nyt syn på verden. Og med det syn kommer der måske en lyst til at passe bedre på den verden og på hinanden. På den måde tror vi faktisk, at film kan ændre verden."
Det kulturelle dobbeltblik
En filmvisning med Salaam følges altid op med et indslag fra en af festivalens oplægsholdere, der som regel har en flerkulturel baggrund. På Salaam ser de nemlig det "kulturelle dobbeltblik" som en mulig force, ikke en ulempe.
Hvert år uddeler Salaam en pris til en af deres mest erfarne oplægsholdere. Prisen gik i år til den dansk-egyptiske skuespiller og instruktør Zaki Youssef, der var oplægsholder hos Salaam fra 2004 til 2010, og som er helt på bølgelængde med Salaams idé om, at film og kunst kan rykke ved vores opfattelse af verden:
"Jeg tror uden tvivl på, at kunst – og især film – kan noget, som politiske debatter ikke kan. Filmen kan røre og ramme os på nogle helt andre og mere fundamentale planer. Fordi det er historiefortælling med lyd og visualitet. I filmen ser vi os selv, men i nye skikkelser og på andre måder – og det får os til at reflektere på nye og andre måder."
Da Youssef tog rundt i landet med Salaam Skole, mødte han mange, der ikke var vant til at se "sådan nogle som ham". Det kom der som regel kun gode ting ud af. For i møderne opdagede både publikum og han, at de måske slet ikke var så forskellige endda. Men der er også mange børn i Danmark, der både ligner Youssef og har flere kulturer i rygsækken. For dem byder filmoplevelsen og oplægget med Salaam måske i højere grad på en mulighed for at spejle sig.
"Repræsentation er en vigtig del af det. Da jeg voksede op, var der ikke nogen, der lignede mig og mine venner, på dansk tv og film. Derfor så vi mange sorte amerikanske film og serier. Men da en film som 'La Haine' ('Hadet') kom ud, kunne vi relatere til den på et helt andet niveau. Det føltes fantastisk at se mennesker, man i højere grad kunne identificere sig med på skærmen," fortæller skuespilleren, der stadig mener, at der er for langt mellem gode danske film, som han selv kan spejle sig i. Derfor sætter han stor pris på Salaams indsats for at distribuere de gode, relevante danske og europæiske film, der nu engang findes.
"Det går heldigvis fremad, men vi er stadig langtfra i mål. På det punkt synes jeg, at Salaam gør en stor indsats for at rykke os som samfund," siger Youssef.
I vores egen andedam
Zaki Youssef spiller hovedrollen i Ulaa Salims 'Danmarks sønner', som er en af de film, som børn fra 8. og 9. klasse kan møde i årets Salaam-program.
Filmen handler om en eskalerende konflikt mellem en magtfuld ekstrem højrefløj og et københavnsk indvandrermiljø i kølvandet på et bombeattentat på Nørreport Station.
'Danmarks sønner' er et godt eksempel på en Salaam-film, fordi den arbejder med kultursammenstød, påpeger Solveig Thorborg, som tror, at de danske film på programmet kan noget særligt i forhold til at nå ind til de unge.
"Det er sjældent, at vi ser så voldsom en film, der foregår i vores egen andedam. Derfor vil den røre de unge, tror jeg, betydeligt mere end en film fra fx LA."
Filmen er dog barsk, vedkender hun. Netop derfor er det godt, at den suppleres af en oplægsholder, der kan bruge den som springbræt for en diskussion.
"Det er interessant at nå ud i de strenge, hvor linjerne er så hårdt trukket op, for det skaber grobund for en god snak om, hvordan vi undgår en lignende situation. Derfra kan man tale med de unge om, hvordan de kan reflektere, før de handler, og selv kan bidrage til, at en sådan polarisering ikke bliver en realitet. Og det er den slags tanker og samtaler, vi i Salaam gerne vil inspirere til med vores film og oplægsholdere."
Salaam Filmfestival og Salaam Skole er støttet af Filminstituttet.