Producer bag Fat Front ville lave flere film om kvinder

INTERVIEW. Vi er opvokset med fortællinger om og af mænd, fortæller producer Malene Flindt Pedersen, der blev forfærdet over at opdage, at de fleste af hendes egne dokumentarfilm også havde mandlige hovedroller. Så hun tog konsekvensen og besluttede at lave fem film om kvinder, heriblandt dokumentaren ’Fat Front’, som har premiere torsdag den 10. oktober.

I 2015, jubilæumsåret for indførelsen af kvinders stemmeret i Danmark, stod producer Malene Flindt Pedersen foran Grand Teatret med sin datter og kiggede på biografens aktuelle filmplakater.

”De viste på det tidspunkt gode film som ’Om mænd og høns’, ’Whiplash’ og ’The Imitation Game’,” husker produceren, der pludselige bemærkede et slående fællestræk mellem de i alt syv titler.

“Det slog mig, at det alle sammen var film, der var instrueret af mænd, skrevet af mænd og som stort set handlede om det samme: Geniale mænd, der har svært ved at være geniale” fortæller den garvede dokumentar-producer, der selv har lavet film siden 1994.

Episoden bekræftede Malene Flindt Pedersen i noget, hun sådan set allerede vidste: at det stod helt galt til med kønsfordelingen inden for fiktionsfilmen – både internationalt, men så sandelig også i Danmark. 

Samme problem havde de jo heldigvis ikke inden for hendes felt, den danske dokumentarfilm, hvor der længe har været en næsten lige fordeling mellem kvindelige og mandlige instruktører. 

Eller havde de? Synet af de geniale mandlige hovedpersoner tændte en nysgerrighed i produceren, der begyndte at kigge mere kritisk på indholdet i sine egne produktioner:

“Jeg begyndte at kigge på de film, jeg selv havde været med til at lave, og pludselig gik det op for mig, at jeg, selv ved samarbejde med kvindelige instruktører, som oftest havde lavet film om mænd”, fortæller produceren, der står bag prisvindende titler som ‘Så meget godt i vente’ (2014), ‘Naturens uorden’ (2015) og senest ‘Genopdagelsen’ (2019).

Som erklæret feminist og udpræget politisk menneske var Malene Flindt Pedersen lidt forfærdet over, at der var så få kvinder i hendes film. Så hun tog konsekvensen og traf en beslutning. De kommende år skulle hun lave fem film med samme utvetydige krav: De skulle alle have mindst én kvindelig hovedperson. Hendes aktuelle film 'Fat Front' er udtaget til årets IDFA.

En atypisk hovedperson

Da beslutningen var truffet, kastede Malene Flindt Pedersen sig, med instruktørerne Louise Detlefsen og Ann-Mette Schepelern, over første film i rækken: et portræt af Lizette Risgaard, der i 2015 som den første kvinde nogensinde blev valgt til formandsposten i LO.

Før produceren gik i gang med arbejdet på filmen, der senere fik titlen ’Hjerter Dame’, havde hun dog sine tvivl: Havde Lizette Risgaard nu også de egenskaber, der skulle til for at gøre en god hovedperson?

“Hun var jo ikke selvhøjtidelig, hun kunne sætte sig igennem, men hun gav også mange kram og hun var en midaldrende kvinde med brede hofter og rynker”, fortæller Malene Flindt Pedersen, der mener, at hun, som alle andre, er vant til at se mænd og mandlige reaktionsmønstre indtage fokus.
 
“Vi er jo alle sammen præget af, at 90% af de bøger, vi har læst i folkeskolen, er skrevet af mænd, mens 90% af de fiktionsfilm, vi har set i biografen, handler om mænd. Det har på en måde lejret sig i os, og vi er blevet vant til at se kvinder som biroller, som enten koner eller døtre. Det skal vi løfte os op over, og være bevidste om, hvis vi skal ændre tendensen,” siger produceren, som selv løftede sig op over tvivlen og gik ind helhjertet ind i projekt ’Hjerter Dame’. Og det blev hun sidenhen glad for:

“For da vi så gik i gang, kunne jeg jo se, at det netop var hende, der var det originale ved filmen. At hun gjorde det hele anderledes og netop ikke lignede de hovedpersoner, vi er vant til at se,” siger Malene Flindt Pedersen.

Til kamp mod kropsforskrækkelse

Hendes seneste film, den premiereaktuelle ’Fat front’, handler bestemt heller ikke om nogen, vi er vant til at se på film: Nemlig en flok tykke kvinder, der stolt viser deres kroppe frem.

“Instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen kom til mig og sagde, at de gerne ville lave en film om en bevægelse af unge kvinder, der var trætte af at tilbringe deres liv på slankekure og vente på, at livet rigtigt går i gang. I stedet går de ud og kæmper for at få lov til at se ud, som de gør, og føle sig fri. Og det syntes jeg var vildt befriende,” fortæller Malene Flindt Pedersen, der også af personlige årsager var interesseret i at arbejde med filmen.

Som mor til en 19-årig datter ved hun nemlig alt om, hvor usikre unge kvinder kan være på deres kroppe. Den tendens vil hun gerne være med til at modvirke med en film, der viser andre kropsidealer end dem, kvinder normalt konfronteres med i kulturprodukter.

”Statistikker viser, at 50% af unge mennesker er utilfredse med deres kroppe. Og det er jo helt forfærdeligt, at man ikke bare elsker sin krop eller som det mindste synes, den er okay. Vi er blevet så kropsforskrækkede og hjernevaskede af for mange film og serier med meget tynde kvinder. Her tænker jeg på vores film som en slags modreaktion,” siger Malene Flindt Pedersen.

Det er en god kreativ øvelse at tage en klassisk mandlig hovedperson og sige: Hvad hvis det i stedet var en kvinde? Hvordan ville hun gøre?

- Malene Flindt Pedersen

Flere kreative benspænd, tak!

Produceren kan allerede nu løfte sløret for sine kommende projekter, der blandt andet byder på en dokumentar om et kvindefodboldhold og et portræt af et plejehjem med en sygeplejerske i hovedrollen.

I udvælgelsen af sine film leder hun bevidst efter forskellige kvindelige hovedpersoner, der kan repræsentere et bredt spektrum af kvindebilleder. For det er der brug for, hvis kvinder på lige fod med mænd skal kunne finde nogen at spejle sig i og blive friere til at være sig selv, mener hun.

”Og der er jo kvinder og historier nok at vælge imellem,” påpeger Malene Flindt Pedersen, der på ingen måde har set sit projekt som en kreativ hæmsko. Tværtimod udpeger hun årets danske Oscar-kandidat, ’Dronningen’ som et pragteksempel på, hvorfor det for alle i branchen – dokumentarister, fiktionsproducenter såvel som støttesystemer – kan betale sig at udfordre forstokkede forestillinger om roller og køn. 

”Det er en god kreativ øvelse at tage en klassisk mandlig hovedperson og sige: Hvad hvis det i stedet var en kvinde? Hvordan ville hun gøre? Skaberne bag ’Dronningen’ arbejder jo også med at udfordre kvinderollerne og indsætte en kvinde i en rolle, hvor man normalt ville finde en mand. Hvis man vender tingene på hovedet, så skaber man også mere originale fortællinger. Og det er der brug for,” siger Malene Flindt Pedersen.