Hugo & Holger
'Hugo & Holger' er en charmerende og lærerig animationsfilm om at være anderledes. Historien om venskabet mellem den særdeles nærsynede Hugo og elefantungen Holger er baseret på læseletbøger af Teddy Kristiansen, som også har lavet filmen. I den 12 min. lange film er der plads til masser af grin og selvfølgelig også en god morale.
Vis: 'Hugo & Holger' på Filmstriben.
Læs mere:
Min lille hund Mester
Serien 'Min lille hund Mester' bygger på Thomas Windings billedbøger af samme navn. Serien består af 10 afsnit á 6 min., og målgruppen er børn i 3-7-årsalderen. Den er instrueret af Maria Mac Dalland efter manuskript af Oliver Winding – og så er det Søren Vinterberg, der har lagt stemme til den mandlige hovedperson, som lyder rigtig meget, som Thomas Winding gjorde.
Vis filmene om 'Min lille hund Mester' på Filmstriben.
Læs mere:
Hunden Ib
'Hunden Ib' er kendt fra en række billedbøger, og ligesom bøgerne er de 10 udvalgte afsnit i animationsserien tiltænkt det alleryngste publikum. Tempoet er roligt, og der bliver talt langsomt og tydeligt.
Vis filmene om 'Hunden Ib' på Filmstriben.