Hvad optager dig mest lige nu?
Det er jo blevet meget tydeligt, hvor vigtig kunst og kultur er for os, når vi skal reflektere over og bearbejde den tid, vi lever i. Her har dansk film en særlig betydning. Vi har brug for fortællinger, der sætter billeder, ord og lyd på alle vores bekymringer, drømme og håb. Så det er helt afgørende, at vi som Filminstitut sikrer, at det fremover bliver muligt at udvikle de fortællinger, og at de når deres publikum.
Derfor er jeg selvfølgelig dybt optaget af forholdene i filmbranchen og de konsekvenser, coronakrisen har og kan få for dansk film. I første omgang har vi koncentreret os om at få sagsbehandlingen på Filminstituttet til at fungere så normalt som overhovedet muligt, og efter påske er vi faktisk oppe på normalt niveau. Det hele foregår digitalt og virtuelt, og vi bevilger alle former for støtte. Det har været vigtigt at sikre, at branchen ikke skal vente på os, når det igen bliver muligt at producere.
Når det er sagt, så går tiden selvfølgelig også med at være bekymret, men jeg er nu ret overbevist om, at dansk film nok skal klare den ved tæt samarbejde og fælles hjælp.
Hvad er de største udfordringer?
Vi har en situation, hvor en del film har afbrudt optagelserne, og en del andre er blevet udsat. Det vil medføre nogle ret pæne ekstraomkostninger, fx udgifter til, at man har kulisser stående, locations man ikke kan vende tilbage til, genforhandling af aftaler med leverandører, hold og cast, som må sendes hjem, og som man nu skal lave nye og fordyrende aftaler med. I det hele taget medfører de forskellige sundhedsforholdsregler en fordyrelse af produktionerne. Det er omkostninger, som producenterne ikke bare kan dække fuldt ud selv.
Her er det Filminstituttets opgave at sikre, at de film, der er blevet stoppet, bliver realiseret, og det vil kræve supplerende støtte. Men det er en balancegang, for uden yderligere midler skubber vi problemet foran os og vil mangle pengene til de film, som skal støttes senere på året. Vi håber derfor også virkelig, at Filminstituttet får en ekstra bevilling til at dække ekstraomkostningerne. Det korte af det lange er, at Filminstituttet uanset hvad vil hjælpe filmene i gang igen.
Ud over bekymringen om de konkrete filmproduktioner er der også grund til bekymring om selskaberne. Vi har en branche, der består af nogle få store, internationalt orienterede selskaber, og jeg har en tro på, at de er så polstrede, at de nok skal overleve det her. Men langt den største del af produktionsselskaberne i Danmark er små selskaber, som ikke er voldsomt konsoliderede. Jeg er oprigtigt bange for, at vi får en situation, hvor mange af dem ikke kan overleve. Det vil være en katastrofe.
Diversiteten i dansk film er i høj grad afhængig af det, der foregår i de små risikovillige, men også sårbare, selskaber. De er en vigtig del af fødekæden i dansk film, for det er her, der ofte satses på talentudvikling og kunstneriske eksperimenter. Så jeg appellerer til tæt samarbejde, fleksibilitet og solidaritet i branchen, når vi igen kommer op i omdrejninger med produktionerne.
Indtil nu er jeg imponeret over, hvordan branchen som helhed har tacklet situationen. Jeg oplever, at branchens organisationer har samarbejdet tæt og hurtigt og meget konstruktivt om at løse problemerne.
Hvad med biograferne?
Det er meget, meget spændende, hvornår det bliver tilladt at åbne biograferne, men jeg håber og tror, at det sker i begrænset omfang hen over sommeren, og at vi får mere normale tilstande i løbet af efteråret.
Jeg er ikke så bekymret for, at folk nu bliver så glade for at streame film i sofaen, at de ikke gider at gå i biografen. Tværtimod. Biografen er et helt unikt rum, og jeg tror, folk savner at have en fælles oplevelse og samtale om filmen. Jeg er sikker på, at folk vil strømme til biograferne, når de åbner igen.
Hvordan står det til med Filminstituttets formidlingsaktiviteter?
Huset i Gothersgade er jo lukket. Men vi arbejder på at etablere et midlertidigt drive-in-Cinematek i samarbejde med Meyers. Så den står forhåbentlig snart på madpakke, en god film og lyd i bilradioen.
Derudover er vi jo så privilegerede, at en stor del af vores unikke indhold af både nyere film og filmarv er digitaliseret og tilgængeligt på streamingtjenester som Filmcentralen til undervisning, Danmark på Film og det nye site med stumfilm, ligesom vores Børnebiffen-program er gået online. De tilbud er der rigtig mange, der benytter sig af i disse uger, hjulpet på vej af nye initiativer på sociale medier.
Hvad tror du, en krise som denne kommer til at betyde for dansk film mere generelt?
Jeg er sikker på, at dansk film vil afspejle og bearbejde krisen på mange forskellige måder. Der vil blive fortalt historier, der forsøger at begribe de massive udfordringer, vi står over for. Fortællinger om vores fællesskaber, og hvordan de påvirkes af det, der sker. Om vores relationer på længere sigt, når vi nu skal stå sammen hver for sig. Om vores værdier og hvordan de kommer til at se ud i fremtiden.
Et tema, der er gået igen i dansk film de sidste 80 år, er besættelsestiden. Det var sidste gang, vi som befolkning var igennem en massiv krise. Nu er vi sammen med resten af verden igen i massiv krise, som – afhængig af, hvordan den udvikler sig – kan sammenlignes med 2. verdenskrig. Det, der sker, skal forstås og bearbejdes gennem filmiske fortællinger.
Det betyder ikke, at vi skal have en masse film om corona, slet ikke. Filmene kan handle om hvad som helst og kan se ud på mange måder. De kan være sat i historisk tid, de kan være sat i fremtiden. Det kan være dramaer, det kan være komedier. Det afgørende er, at de giver stof til eftertanke, noget at tale om og samles om. Når intet længere er fast og givet, har vi ekstra brug for det kulturelle fællesskab og refleksionsrum, filmoplevelser kan skabe.