
At lave en fim er hårdt arbejde. Det kræver et enormt fokuseret samarbejde og deltagernes planlægningsevner bliver sat på prøve.
Tænker du nogensinde over, hvor svært det er at virke naturlig, når man siger replikker? Det at gentage noget andre har skrevet og få det til at virke, som om du selv formulerer det, kan være ret udfordrende. Dette kursus sætter fokus på skuespillet.
DAGENS FORLØB:
Deltagerne vil pga. corona-restriktioner skulle tilmelde sig i hold (4-5 personer) Det vil være muligt at have 4 grupper til aktiviteten.
Hvert hold er ansvarlig for 1 scene i filmen, og man vælger i hver gruppe, hvem der skal være skuespillere, instruktører og fotograf.
Kursets fokus ligger på det gode filmskuespil og efter en kort introduktion, vil der blive undervist i filmskuespilteknikker og stagefight.
Herefter starter optagelserne, hvor hver gruppe filmer én scene. Scenerne optages i første omgang uden reallyd og skal derfor eftersynkes, hvilket vil sige, at alle replikker og lyde skal indspilles efterfølgende.
De fire scener som grupperne har lavet passer sammen, og vil efter optagelser blive redigering og til sidst blive klippet sammen til én sammenhængende film.
Efter en redigeringspause vil filmen blive vist i biografen.