Stumfilm.dk - streaming, formidling og nyhedsbrev

STUMFILM.

På Filminstituttets streamingsite stumfilm.dk kan man nu også tilmelde sig et nyhedsbrev, og følge med i nye temaer og film, som løbende bliver tilgængelige.

Stumfilm.dk er et slaraffenland for alle, der vil se de film som gjorde Danmark verdensberømt i stumfilmæraen. De stumme film har et helt andet og mangfoldigt billedsprog, og så giver de et nutidigt publikum masser af indtryk af, hvordan verden så ud dengang. Det er helt gratis at se filmene.

Filmarkivet er godt igang med at restaurere og digitalisere hele stumfilmarven, så der vil i de kommende år blive præsenteret endnu flere film. Filmene formidles løbende på stumfilm.dk i temaer som f.eks. 'De tavse krimier' - introduceret af Peter Schepelern - og 'Asta Nielsen - # Bosslady' med introduktion af Nanna Frank Larsen.

Vil du følge med i, hvad der sker på stumfilm.dk kan det anbefales at tilmelde dig nyhedsbrevet fra stumfilm.dk HER.

Præsentationsvideo om stumfilm.dk.

Se præsentationen af stumfilm.dk og hør mere om den danske stumfilmarv og restaureringen af den: