Værktøjet er interaktivt, og du skal derfor være opmærksom på, at graferne kan ændre sig, når du klikker på dem. Ved mouseover angives benchmark på geografi og køn.
Værktøjet indeholder 300 serier på tværs af fiktion og dokumentar. Data er indsamlet løbende fra 2018 - og frem til nu. Tilføjelser til basen sker to-tre gange om året, og når en serie måles flere gange, er det altid den nyeste data, der gøres tilgængelig. Basen indeholder et stort udvalg af 'Originals'-serier fra streamingudbydere som Netflix, HBOmax, Disney+ og Viaplay uden forudgående eller simultan tv-visning.
Man skal have set tre afsnit af en serie for at blive regnet med som publikum.
Ved brug af data og indsigter skal Filminstituttet krediteres.
Data senest opdateret 01. oktober 2022.
Data i værktøjet ´Hvem ser serier?´ præsenterer data, der tegner en publikumsprofil på en række udvalgte serier.
Værktøjet er baseret på data fra Filminstituttets løbende undersøgelser 'Vidste du' der er udført fra 2018 og frem. Undersøgelserne er kvantitative og er baseret på 2.500 interview i et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 15-79 år. Data indsamles online i samarbejde med analysebureauet YouGov via deres danmarkspanel.
I undersøgelsen får respondenterne vist et udvalg af serier (thumbnail med plakat, stillfoto eller andet artwork), hvor de kan krydse af hvilke(n) serie man har set. Publikum angiver altså selv, om de har set/ikke set de serierne, der listes i analysen. I spørgsmålsteksten defineres, at man skal have set mindst tre afsnit af en serie for at anses som publikum til serien.
Filminstituttet undersøger nogle serier i flere målinger på tværs af år, og andre gange måles der kun én gang, fx på mindre serier som ikke forventes at ændre publikumsprofil over år. Filminstituttet benytter altid de nyest indsamlede data på den pågældende serie til at danne publikumsprofilen. De udvalgte serier er de samme som er tilgængelige i værktøjet ´Hvor mange ser serier?´, og i dét værktøj er det tydeligt angivet, hvilket år data er indsamlet.
Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i 15år+.
Af lovmæssige begrænsninger ift. markedsanalyse, måles der ikke direkte blandt personer under 15år. Derfor bør man være opmærksom på, at for serier der har børn og unge som primære målgruppe er profilen udelukkende baseret på publikum over 15 år.
*Læs evt. mere om YouGov og deres panel
Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk