Fra 3 år – 34 min.
Den lille fugl og bladet
Instruktør: Lena von Döhren
I den snedækkede skov ser den lille fugl, at årets sidste blad svæver mod jorden. Fuglen løber efter det og får fat i det ude på den frosne sø. Men den lille fugl har glemt at holde øje med den sultne ræv, som også er kommet ud på isen.
DFI distribution. Schweiz 2012. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Dovendyr
Instruktør: Julia Ocker
En komisk, ordløs historie om at være forskellige og at hjælpe hinanden med de udfordringer, man har. Et dovendyr hænger på sin gren, da en papegøje med en isvogn kommer forbi. Dovendyret vil gerne købe en isvaffel af papegøjen, men inden dovendyret når at få isen op til munden, er isen smeltet. Den prøver flere gange forgæves, og det er ved at gå helt skævt, da den kvikke, lille papegøje får en ide til en løsning.
DFI Distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Ernst i Tivoli
Instruktør: Alice de Champfleury
Ernst og mor er i Tivoli. Ernst vil have en candyfloss, som han køber af en sød lille Tivoli-pige. Mor vil op i Pariserhjulet, men det vil Ernst ikke, så han må sætte sig på en bænk og spise sin candyfloss og vente på mor. Ernst keder sig og får øje på Tivoli-pigen ved sin bod. Han vil over til hende. Mens mor suser rundt oppe i Pariserhjulet, bevæger Ernst sig ind i menneskemylderet, hvor han farer vild.
DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Flagermusen
Instruktør: Elena Walf
Dyrene på bondegården er sammen hele dagen – bortset fra flagermusen, som er et natdyr. Den vågner først rigtigt op, når det er blevet mørkt. Så er alle de andre dyr faldet i søvn, og der er ikke nogen at lege med. Men der er et andet dyr, som heller ikke sover, og det er heldigvis i legehumør.
DFI distribution. Tyskland 2015. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Peter Pix: Gaven
Instruktør: Trine Heller Jensen
Peter Pix sidder ved bordet. Han keder sig og roder med et stykke papir, han pludselig kan forme i luften til en æske. Han tager en tusch og tegner en rød streg, som pludselig bliver til gavebånd og binder sig selv rundt om kassen. Nej, det er jo en gave, og den er til mig! Peter Pix bliver glad, kysser og krammer gaven.
DFI Distribution. Danmark 2013. 1 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Fløjteløs
Instruktør: Siri Melchior
Historien finder sted i en farverig og trafikeret by fuld af mennesker og dyr. Alle er meget musikalske og kan fløjte undtagen den lille fugl Fløjteløs. Han flyver forgæves rundt og prøver at fløjte, men han er så håbløs til det, at hans omgivelser opgiver at undervise ham. Fløjteløs hugger en politimands fløjte. Så kan han være med i byens musik! Men Fløjteløs laver nu ikke andet end støj og ballade, og alle beder ham om at tie stille! Så bliver han fornærmet. Han skal vise dem, én gang for alle.
DFI distribution. Danmark 2009. 5 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Tiger
Instruktør: Kariem Saleh
En dreng dækker bord. Han sætter en tallerken med et billede af en tiger på bordet. Tigeren kommer til live. Den hopper ud af tallerkenen og begynder at drikke drengens juice og spise hans mad.
DFI distribution. Tyskland 2015. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Zebra
Instruktør: Julia Ocker
Zebraen elsker sine striber, men hvad gør man, når striberne ikke vil makke ret? En sjov lille film om at ting ikke altid er, som man regner med.
DFI distribution. Tyskland 2013. 3 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Løve
Instruktør: Julia Ocker
Gazellen tror ikke, at løven kan fange ham. Men så begynder løven at løbetræne.
DFI distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Fra 5 år – 46 min.
Blæksprutte
Instruktør: Julia Ocker
En blæksprutte går i gang med at bage en kage. Men den ene af blækspruttens mange arme vil ikke arbejde sammen med de andre. Den driller de andre og plager om chokolade. Blæksprutten bliver sur. Men det viser sig, at den frække blækkespruttearm er dygtigere, end de andre tror.
DFI distribution. Tyskland 2015. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Den nye sommerfugl
Instruktør: Maris Brinkmanis, Evalds Lacis
En sommerfuglefamilie tager på picnic i skoven, men bliver forstyrret midt i frokosten af en ældre sommerfuglefanger på jagt efter nyt bytte. Han fanger sommerfugleforældrene og tager dem med hjem til sin samling. Nu er det op til børnene at bruge al deres fantasi og mod, for hvordan kan de få sluppet forældrene fri?
DFI distribution. Frankrig, Danmark 2008. 10 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Muldvarpen og regnormen
Instruktør: Johannes Schiehsl
Muldvarpen føler sig ensom, mens de andre dyr nyder foråret sammen. I gangene nede under jorden prøver den at fange noget, der ligner en regnorm. Efter en lang jagt opdager muldvarpen, at den drilagtige regnorm er noget helt andet, som man kan blive endnu mere glad for.
DFI distribution. Tyskland 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Drengen og fisken
Instruktør: Mercedes Marro
En dreng redder en lille fisk fra at blive spist af en kat. Han tager fisken med sig hjem, men familien mangler vand, så fisken er ved at dø. Endelig kommer der vand i landsbyen. Fisken liver op og springer glad rundt i vandspande og kander. Men kattene er stadig på jagt efter den.
DFI distribution. Spanien 2016. 8 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Det lille lam
Instruktør: Gottfried Mentor
Far Får og Mor Får er chokerede. Deres lille lam siger ikke som de andre lam. Når han bræger, siger han MUH i stedet for MÆH.
DFI distribution. Tyskland 2013. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Naboer
Instruktør: Jeon Seung-Bae
En eventyrlig, lille dukkefilm om godt og dårligt naboskab. Beboerne i et fem-etages hus går hinanden på nerverne. Der er larm alle vegne fra: De spiller musik, banker, hopper, borer og skramler. Men en dag kommer en af beboerne til kortslutte strømmen. Det fører naboerne sammen, og på overraskende vis får de løst deres problemer.
DFI Distribution. Sydkorea 2018. 7 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Peter Pix: Pingvinen
Instruktør: Trine Heller Jensen
Peter Pix sætter liggestol frem, hiver Hawaii-billede ned og slår parasol op. Badet i sollys nyder han en stor isvaffel. Men solen er varm, og isen smelter. Han løber ud i køkkenet og sætter sig ind i køleskabet. I mørket hører Peter Pix smaskelyde. Han tænder lyset og ser en pingvin, der slikker sig om munden. Og isen er væk.
DFI distribution. Danmark 2013. 1 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Vågn op
Instruktør: Filip Diviak
Højt oppe på en vindblæst bjergtop bor vækkemanden med sin søn. Hver morgen må han ud i regn og slud for at vække nabobjergets borgere for småpenge. En dag får han i stedet en lille klokke som betaling for sit arbejde. Det bliver begyndelsen på en stor klokkesamling over pejsen hjemme i stuen. En dag får vækkemandens søn en idé til, hvordan klokkerne kan bruges.
DFI distribution. Slovenien 2017. 9 min. Tilladt for alle.