Cinematekets filmklub 2024

Programmet for 2025 er ved at blive lagt. Se hele programmet for 2024 længere nede på siden!

To aldersgrupper - to programmer

Er du mellem 7 og 10 år – og ikke helt klar til undertekster? Så kan du i 2024 glæde dig til en månedlig filmklub med 9 film – bl.a. ’Min nabo Totoro’, action med Krokodillebanden og en Astrid Lindgren-klassiker. Alle film har dansk tale.

Eller er måske du mellem 11 og 15 år – og kan du lide lidt vildere action, lidt tørrere humor og gode historier? Så har vi en lige så kærligt udvalgt pakke til dig – hvor du kan se bl.a. amerikansk 80’er-klassiker, ungdomsgyseren ’Vikaren’ og en japansk fremtidstegnefilm, du aldrig glemmer. Alle udenlandske film er undertekstet på dansk. 

Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot anbefalinger. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe sæsonkort. 

Good kops og stemmeurner: Der er filmklub-lounge hver gang med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter en halv time før filmstart. Uanset alder, så tager filmklubbens team varmt imod. 

Tanker om film: I salen møder du filmfolk, der fortæller om filmens magi. Der er ca. 15 minutters introduktion hver gang, nogle gange åbner vi også for spørgsmål og diskussion – og bagefter er DU med til at uddele stjerner til filmen. 

Praktisk: Filmklubben ruller på udvalgte søndage hhv. kl. 11.30 (for de 7-10-årige) og kl. 12.30 (for de 11-15-årige). Ved dit første fremmøde i filmklubben bytter vi købskvitteringen til et fysisk sæsonkort, som så er din ’billet’ til resten af året. Hvis du ikke kan komme første gang, får du det bare den næste. 

Køb sæsonkort 7-10 år her – søndage kl. 11.30 (pris: 70 kr. for resten af sæsonen)
Køb sæsonkort 11-15 år her – søndage kl. 12.30 (pris: 70 kr. for resten af sæsonen)

Hvorfor lave en filmklub?

Vi synes, at en filmklub skal handle om mere end ’bare’ hygge og film. Det skal være mindeværdigt og udviklende. Det er i filmklubben, man kan møde verden, andre måder at se og gøre ting på. 

Læs dette interview med en af klubbens værter og programlæggere her: Vis os din filmklub – Cinematekets Filmklub

Vi har også bedt en gruppe helt unge filmmagere undersøge, hvad det egentlig er, en filmklub kan! Mød her Zeno, Anissa og Jonas, der har prøvet det før - og skal med i den nye filmklub også.

Tusind tak for filmen til Milla, Martha, Ranja og Tone fra sidste års 'Gå til film'-hold - som du kan læse mere om HER

Program 2024 / 7-10 år

Søndag den 4. februar kl. 11:30: Labyrinten til troldkongens slot 
Lillebror bliver bortført, og Sarah må redde ham i en labyrintverden fyldt med drømmedyr, dukker og David Bowie-sange!

Søndag den 10. marts kl. 11:30: Min nabo Totoro 
Miyazakis tegnede mesterværk om to piger, et forfaldent hus, tidløs magi og forældre, der måske – måske ikke – forstår, hvad børnene sanser.

Søndag den 14. april kl. 11:30: Krokodillebanden vender tilbage 
Filmklubbens største publikums-hit i 2023 har en opfølger! De tyske børnedetektiver går igen i kamp for retfærdighed – i en by med voksne skurke. 

Søndag den 5. maj kl. 11:30: Calamity Jane – Vestens vilde datter 
En western fortalt i en overraskende animationsstil og med et uvant blik på livet som nybygger – og som pige.

Søndag den 12. maj kl. 13.30-16.00: FILM-X
Denne dag er der mulighed for at lave sin egen film i vores FILM-X-studier – særligt for klubmedlemmer i aldersgruppen 7-10 år, men man må GERNE invitere andre venner med. Der er et pristillæg på 30 kr. for deltagelse, og forbooking er nødvendig. Book her.

Søndag den 19. maj kl. 10.15-12.45: FILM-X
Denne dag er der en ekstra mulighed for at lave sin egen film i vores FILM-X-studier – særligt for klubmedlemmer i aldersgruppen 7-10 år. Der er et pristillæg på 30 kr. for deltagelse og forbooking er nødvendig. Book her.

Søndag den 9. juni kl. 11:30: WALL-E 
PIXAR’s eventyrligt udtryksfulde skrotrobot, der møder spirende liv på en ødelagt jord – og får en ven.  

Søndag den 25. august kl. 11:30: Robinsonade-dag 
Tænk hvis du var helt alene – på en ø eller i en by! Vi ser film og diskuterer – og laver aktiviteter!

Søndag den 15. september kl. 11:30: Rasmus på farten 
Den måske allerbedste Astrid Lindgren-filmatisering følger forældreløse Rasmus’ venskab og rejse med vagabonden Oskar.

Søndag den 6. oktober kl. 11:30: BUSTER vælger film 
Børnenes store filmfestival præsenterer ’Bjørnen Wojtek’ og dertil et musikalsk bonus-show med titlen ’Trolde og klassisk musik’!

Søndag den 10. november kl. 11:30: Shh - det er en overraskelse! 
Vi slutter året af med galla, afstemninger og en af vores yndlingsfilm!

Program 2024 / 11-15 år

Søndag den 4. februar kl. 12:30: Goonierne
Vi åbner sæsonen med en sjov Indiana Jones-inspireret (og Spielberg-produceret) skattejagt.

Søndag den 10. marts kl. 12:30: Weathering With You 
En pige med overnaturlige evner og en dreng, der er løbet hjemmefra, mødes i et oversvømmet Tokyo. Et brag af en anime-perle!

Søndag den 14. april kl. 12:30: Edward Saksehånd 
Tim Burtons magiske fabel om et pænt forstads-USA, hvor en outsider med alt-i-enere i stedet for hænder vender alt på hovedet.

Søndag den 5. maj kl. 12:30: Hidalgo 
Viggo Mortensen spiller hovedrollen i en episk adventurefilm om ørkenridt, cowboys og tider, der skifter.

Søndag den den 19. maj kl. 13.30-16.00: FILM-X
Denne dag er der mulighed for at lave sin egen film i vores FILM-X-studier – særligt for klubmedlemmer i aldersgruppen 11-15 år, men man må GERNE invitere andre venner med. Der er et pristillæg på 30 kr. for deltagelse og forbooking er nødvendig. Book her.

Søndag den 9. juni kl. 12:30: Vikaren 
Mon ikke alle har haft tanken: At ens lærer er fra en anden planet? Denne herlige børnegyser med Paprika Steen bekræfter teorien!

Søndag den 25. august kl. 12:30: Totem 
11-årige Ama lever et hemmeligt liv i Holland. Politiet og et kæmpestort hulepindsvin spiller centrale roller i dette drama.

Søndag den 15. september kl. 12:30: Where the Wild Things Are 
Uopdragne Max opfinder sin egen verden befolket af vilde kæmpebamser. De vælger ham som deres konge. Men ens eget fantasiunivers er ikke altid sådan at styre – og ikke altid nuttet!

Søndag den 6. oktober kl. 12:30: BUSTER vælger film 
BUSTER-festivalen introducerer det hollandske drama ’Unge hjerter’ med danske undertekster. 14-årige Elias møder sin nye nabo Alexander – og ser på sig selv med et nyt blik.

Søndag den 10. november kl. 12:30: Shh - det er en overraskelse 
Vi slutter året af med galla, afstemninger og en af vores yndlingsfilm!

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Er det et krav, at man ligger i aldersgruppen?
Nej, det er blot anbefalinger. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe billet eller sæsonkort. 

Hvor må jeg sidde i salen?
Der er ’free seating’ i Filmklubben, så du og dine venner finder bare pladser sammen, når dørene åbner. Det sædenummer, der står på købskvitteringen, tæller altså ikke som en pladsreservation. Men bare rolig, der er plads til alle.

Hvordan får jeg mit fysiske sæsonkort?
Ved dit første fremmøde i filmklubben bytter vi købskvitteringen til et fysisk sæsonkort – et medlemskort med navn på og snor, lige til at hænge om halsen. Det så er din ’billet’ til resten af året. 

Hvad hvis du ikke kan komme første gang?
Så får du det bare sæsonkortet næste.

Er sæsonkortet personligt?
Nej, du kan godt låne det ud til en ven, hvis du selv er forhindret en dag. 

Hvad hvis jeg glemmer kortet en dag?
Så finder vi dig på medlemslisten – bare opsøg en af os fra Filmklubben i Asta Bar inden filmen.

Hvordan kommer jeg på medlemslisten?
Du sender en mail til rasmusb@dfi.dk med medlemsnavn, aldersgruppe samt de mail-adresser, du gerne vil have, at vi skriver til, når vi minder om en forestående filmklub-event. Skriv også gerne alder og kontakt-telefonnummer, hvis vi skal kunne kontakte en voksen. 

Hvor ser jeg programmet?
Det gør du andetsteds på nærværende hjemmeside.
Hvornår kan jeg hente et barn, der går i filmklubben? Sluttidspunktet varierer med filmlængden, men vi skriver det ud per mail til alle på medlemslisten.

Hvor køber jeg sæsonkort? Lige her:

Kan det betale sig at blive medlem EFTER næste film?
Ja, gennemsnitsprisen per event er uændret, 35 kroner. Prisen falder løbende på købslinket ovenfor.

Kan man købe enkeltbilletter til en film?
Ja, hvis ikke filmklubben er udsolgt, sætter vi billetter til den næste film i løssalg. Prisen er 50 kr., og så køber du billetten på www.cinemateket.dk under den pågældende dag. Man kan ikke købe løssalgsbilletter til andre end den førstkommende film.

Hvad er en ’good kop’?
Det er vores smarte ord for den kop, du opbevarer slik i, mens du ser film – så mindsker vi både knitren og affald. Medbring en ’good kop’ selv, eller lån en af os!

Kan jeg give et medlemskab i gave?
Ja da. Bare skriv til rasmusb@dfi.dk, hvem der skal på vores medlemsliste (se ovenfor) – og vedlæg købskvitteringen. Vi kan også maile et flot Filmklub-gavekort.

Hvem er filmklubbens værter?
Det er en gruppe entusiastiske medarbejdere fra Cinemateket, der er vant til vise film til børn og unge: Karina de Freitas Olesen, Christian Hansen, Sara Nanna Jørgensen og Rasmus Brendstrup. 

Hvad hvis jeg har andre spørgsmål?
Helt okay! Skriv til rasmusb@dfi.dk.