Kunstneriske processer: Sympati på film

KURSUS. Sommerkursus på filmhøjskolen med filmanmelder og tv-vært Maria Månson og forstander og filmklipper Åsa Mossberg i spidsen, om hvordan vi skaber sympati på det store lærred.

Når vi møder et menneske, vil vi altid forsøge at afkode dem. Hvilke forskelle og ligheder er der, og er hen ven eller fjende? Verbale og ikke mindst non-verbale signaler er med til at styre vores følelser, velvilje og imødekommenhed over for det oplevede. Det samme gør sig naturligvis gældende i fortællinger, filmen er ingen undtagelse.

Filmanmelder og tv-vært Maria Månson


Men hvordan arbejder filmfolk med toningen af en filmfigur eller specifik scene? Hvilke karaktertræk eller replikker tricker sympati eller det modsatte hos tilskueren? Hvor meget betyder lyd og musik for vores vurdering af en films moralske kodeks? Kan man med det samme filmede materiale klippe en helt til en skurk? Og kan man gå så langt så tilskueren selv bliver en del en films usympatiske udsagn?

Det er nogle af de spørgsmål filmhøjskolen vil søge at afdække i årets kursus om kunstneriske processer. Opholdet vil give dig et indblik i hvilke værktøjskasser, de enkelte filmfaglige har til at styre vores sympati i filmfortællinger. Filmhøjskolen får besøg af dygtige folk fra filmbranchen, der vil dele ud af deres tips og tricks. Derudover vises en række særligt udvalgte film.

En uges sommerhøjskole på Den Europæiske Filmhøjskole inkluderer ophold på enkelt- eller dobbeltværelse, alle måltider, filmvisninger, foredrag og hyggeligt samvær med andre filmelskere i naturskønne Mols Bjerge.

Kontakt

For interesse eller yderligere spørgsmål kontakt

anne.nordenhof@europeanfilmcollege.com