Er animationsfilm den nye familiefilm i biografen? Et relevant spørgsmål at stille, når man ser på udviklingen over de seneste 10 år. Det er ingen nyhed, at biografmarkedet for familiepublikummet og børnefilmene har været udfordret de senere år, bl.a. som konsekvens af det massive indholdsudbud fra streamingtjenester.
Hvor man tidligere kunne have en klar forventning om at sælge mindst 100.000 billetter til en dansk børne- familiefilm, så er markedet i dag noget mere usikkert og præget af en benhård konkurrence om publikums tid og penge. De seneste fem år har ’kun’ 10 danske børne- familiefilm på tværs af live-action og animation formået at runde 100.000 solgte billetter i biografen. I de foregående fem år lykkedes det derimod for hele 18 danske børne- og familiefilm. Der er altså nærmest tale om en halvering i antallet af danske børne- og familiefilm, der slår igennem hos publikum.
Færre danske børne- familiefilm, der hitter
Fordelingen mellem live action-film og animationsfilm er også ændret markant. Fem af de 10 børne- familiefilm, der i perioden 2018-2022 rundede 100.000 billetter, var faktisk animationsfilm, altså halvdelen. Dette er et meget anerledes billede, end vi tidligere har set. Hvis man fx sammenligner med perioden 2013-2017 er udviklingen utvetydig. Fra 2013-2017 stod animationsfilmen for 22 % (4 film ud af 18).
Markant fald i live action børne- og familiefilm, der runder 100.000 billetter
Der er altså ikke kommet signifikant flere animationsfilm, der har rundet 100.000 billetter, men deres betydning for det samlede danske udbud til familierne er altså fordoblet. Den danske animationsfilm er altså de seneste fem år lykkedes med at fastholde appel og relevans for børn og familier i et mediemarked, der bugner af indhold, og i et biografvindue, hvor konkurrencen er hård.
Hvem er publikum?
Indsigter fra nogle vores publikumsundersøgelser viser, at børn allerede fra ni-årsalderen begynder at have en veludviklet ”detektor” over for animationsindhold, som de oplever, at de er for store til. Det er ikke længere nok, at det er ”tegnefilm”. Præcision, signatur og radikalitet i indhold og form kan været noget af det, som kan styrke broen til publikum over ni år, ligesom et kendt univers eller en allerede eksisterende narrativ platform på fx sociale medier kan sikre styrken i publikums engagement – før og efter filmen.
Selvom det oftest er familiepublikummet, der dominerer i biograferne for animationsfilm, bør man bestemt ikke afskrive teenagere og unge voksne som biografpublikum til animation. Både ’Frost 2’ og ’Løvernes Konge’ blev set af 270.000 i aldersspændet 15-30 år på tværs af vinduer, ’Blokhavn’ havde 73 % af sit publikum i samme aldersgruppe. Det store danske trækplaster ’Ternet Ninja’ blev set af 411.000 unge i 15-30 år – alene i biografen.
Både unge mænd og kvinder kan gense eller blive tiltrukket af nye animationsfilm og serier, hvis de opfylder deres behov for underholdning, det radikale, opsigtvækkende eller det nostalgiske. Og hvis de ikke indfanges i biografen, kan de sagtens vise sig at være publikum på tværs af vinduer. Overraskende mange unge ser nemlig med på de danske animationsfilm, når de udkommer i andre vinduer efter biografen.
Hvis man spørger børn op til 14 år, er animation noget af det mest foretrukne indhold. De forbinder oftest animation med humor og underholdning. De yngste kan ikke nødvendigvis skelne mellem dansk eller udenlandsk animationsindhold, da de bruger det talte sprog som markør, og udenlandske film er jo ofte dubbet med danske stemmer. Men i takt med alderen opstår der en større og større afkodning af det unikke danske islæt, som for publikum ofte forbindes med dansk humor og det grænsesøgende.
Animationsindhold appellerer på tværs af køn, geografi og ikke mindst på tværs af alder, og rigtig mange animationsfilm – især de udenlandske – opnår også en meget stor udbredelse hos voksne over tid. Animationsfilmene er også kendetegnet ved, at de ses af nye generationer. Fx er en film som ’Ronal Barbaren’ fra 2012 set af 14 % af de nuværende 7-14 årige.
Danske animationsfilm i biografen de seneste fem år
11 danske animationsfilm har været i biografen de seneste fem år, og de har tilsammen solgt 2,6 mio. billetter. De 11 film spænder bredt. Der har været animationsfilm for de yngste, familierne, de unge voksne, og der har sågar været en animeret dokumentar.
Ikke overraskende er det den ternede og trodsige ninja, der topper listen som den mest sete danske animationsfilm i perioden. ’Ternet Ninja’ blev set af imponerende 930.000 biografpublikummer, da den udkom i 2018 og er til dato set af ca. 2,6 mio. danskere på tværs af biograf, køb/leje, streaming og tv. ’Ternet Ninja 2’ fulgte trop med 910.000 gæster i biografen i 2021, og det bemærkelsesværdige var, at begge film i høj grad formåede at segmentknuse og appellere på tværs af køn, alder og geografi. At en animationsfilm om en hævngerrig bamse og hans 12-årige menneskeven kunne tiltrække unge voksne og ikke mindst unge mænd, kom bag på de fleste. Det var jo ikke lige frem det publikum, der havde kastet sig over bøgerne. Men Anders Matthesen, humoren, musikken og det til tider politiske ukorrekte DNA overbeviste på tværs af segmenter, og filmene blev must-see – selv for de unge og unge voksne. Begge film skrev i perioden historie som 2. og 3. mest sete børne- og familiefilm siden 1976 – kun overgået af Disney-filmen ’Løvernes Konge’ fra 1994.
Danske animationsfilm med biografpremiere 2018-2022
Ud over Aske og hans ternede ven, rykkede et andet animationsunivers også i biografvinduet. ’Mugge og Vejfesten’ (2017) blev set af 170.000 i biografen, og hver tredje barn mellem 7 og 14 år har set filmen. Senere fulgte ’Mugge og hans mærkelige hjerne’ (2022), som solgte 154.000 billetter og blev den mest sete børne- og familiefilm i 2022. En anden overraskelse i tilbageblikket er ’Blokhavn’, der trak 93.000 biografpublikummer med en andel på 73 % af deres publikum i aldersspændet 15-30 år, og fik altså aktiveret teenagers og unge voksne, som ellers kan være svære at engagere i dansk indhold.
’Blokhavn’ er også en af de få danske film, som har mønstret en klar overvægt i af mænd blandt sit publikum. Faktisk skal man helt tilbage til ’Ronal Barbaren’ (2011) for at finde en anden dansk animationsfilm, som reelt havde en overvægt af mænd i biografen.
’Drømmebyggerne’ gik i markedet uden en eksisterende brandgnist eller eksisterende platform, og imponerede ikke kun i biografvinduet med sine 71.000 billetter, men sikrede sig også en pæn udbredelse på tværs af vinduer. Den animerede biograffilm for de yngste publikummer har været solidt repræsenteret de seneste fem år, hvis man sammenligner historisk og holder dem op imod det samlede animationstilbud. Hele tre af de 11 animationsfilm for perioden var for de yngste publikummer. Animationsfilmene til de yngste havde qua deres begrænsede publikumsgrundlag lidt sværere ved at slå igennem på markedet og høstede mere beskedne publikumstal. Alle tre var baseret på litterære universer.
Animeret dokumentar til voksne
’Flugt’ blev i manges øjne periodens største overraskelse. Den var noget så usædvanligt som en dansk animeret dokumentar, der blev nomineret til hele tre Oscar-priser – og filmen er set af over 400.000 danskere på tværs af vinduer. Publikum bestod af både unge og voksne og på tværs af geografi og politisk tilhørsforhold. Publikum har i diverse undersøgelser tilkendegivet, at de oplevede filmen som relaterbar, at de var stærkt berørte, og at filmen satte tanker og samtaler i gang hos dem, der så den. ’Flugt’ er den tredje mest sete danske dokumentar i biografen de seneste fem år kun overgået af ’Kandis For Livet’ og ’7 Years of Lukas Graham’.
Flest billetter solgt til de yngste
6 af de 11 danske animationsfilm, der havde biografpremiere fra 2018-2022, hentede overvejende deres billetsalget hos børn mellem 4 og 9 år samt deres forældre. Mugge-universet trak som den eneste et primærpublikum fra 7-14 år samt forældre – altså ud over ’Ternet Ninja’ og ’Blokhavn’ – som i tillæg også lykkedes med at få unge voksne med som publikum i biografvinduet.
'Blokhavn' (2020) af Gigis
Det tematiske bagtæppe
Et kendetegn for periodens animationsfilm var også, at flere af dem havde et indbygget bagtæppe af relevante samfundstematikker (diagnoser, skilsmisse, fællesskab, racisme, etnicitet, seksualitet og klasse). Tematikker, der altså ser altså ud til at have fungeret i bedste velgående parallelt med animationsfilmenes ofte underholdende, humoristiske og ofte satiriske lag.
I 2023 har der indtil videre været premiere på en enkelt dansk animationsfilm – nemlig den eventyrlige ’Roselil og stentrolden’ for de mindste, som blev set af knap 9.000, mens Gigis ’Shabholm’ netop fået premiere og åbnede flot med 39.000 på de første 10 dage.
Animation og universer
Kun to af de 11 danske animationsfilm fra de seneste 5 år var ikke en knobskydning fra et eksisterende univers med et afledt indbygget potentielt publikumsgrundlag. Hverken den Oscar-nominerede dokumentar ’Flugt’ eller stand-alone filmen ’Drømmebyggerne’ havde et eksisterende fundament. Til gengæld var ’Hodja fra Pjort’ (2018) er en god gammel bogklassiker fra Ole Lund Kirkegaard, der også har være filmatiseret før, ligesom Cirkeline, Lille Allan, Roselil og Vitello allerede var etablerede og klassiske tv- eller boguniverser, før de gik til filmen.
'Ternet Ninja' er som bekendt også en filmatisering, og filmene står samtidig på et meget populært Anders Matthesen-univers opbygget over mange år. 'Mugge'-filmene er også filmatiseringer af bøger, der blev fundamentet for udviklingen af universet. Første film og dens lancering dyrkede femlingerne (Allan, Allan, Allan, Allan og Allan), der under lanceringen tog YouTube med storm og siden fik sin egen serie på DRTV.
'Mugge og vejfesten' (2019) af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler
'Mugge'-filmene er parallelt med bøgerne desuden udløbet af brandet ’WullfMorgenthaler’, der har skabt både en udgivelsesplatform og et community på sociale medier som fx Facebook (136.000 følgere). Sociale medier var også centrale for opbygningen af undergrundsbrandet Gigis, der står bag både ’Blokhavn’ og ’Shabholm’. Kollektivet Gigis startede i 2016 som et YouTube-fænomen, der udgav små samfundssatiriske videoer, men hurtigt fulgte musik, film, bogen 'Fortællinger fra Blokken' og siden DR-serien ’100 Problemer’.
I centrum af Gigis' univers og brand findes deres distinktive visuelle stil, deres unikke POV og deres umiskendelige satiriske greb – og ikke mindst deres kontinuerlige og direkte forbindelse til deres publikum via deres sociale medie-kanaler: 70.000 abonnenter på YouTube, 80.000 følgere på Facebook, 22.000 på Instagram og 18.500 på TikTok.
Det ser altså ud til, at de mest populære eller signifikante danske animationsfilm ofte står på et eksisterende univers og/eller på en narrativ platform, som sociale medier gør muligt. Med en narrativ platform har filmskaberne allerede en etableret forbindelse og relation til publikum, hvor de kan kommunikere og engagere kontinuerligt. En kommunikation og dialog med publikum, der ikke kun aktiveres, når man vil sælge dem en biografbillet, men som er central for hele deres univers og brand. Dette står oftest i skærende kontrast til de fleste live action-film til børn og familier, som primært og ofte udelukkende har deres kontakt med publikum op mod biografpremieren.
Massiv konkurrence fra Hollywood
Hvis man udvider perspektivet og inkluderer udenlandske animationsfilm bliver det tydeligt, at de mest populære animationsfilm i biografen oftest har et eksisterende univers at læne sig op ad, ofte et bogforlæg eller en eksisterende franchise.
Nedenstående Top-20 over mest sete animation i biografen de seneste fem år vidner også om, at konkurrencen for den danske animationsfilm er massiv, når man tager i betragtning, at de udenlandske animationsfilm produceres på helt andre tårnhøje budgetter og har et hav af kommercielle co-promoveringspartnere ved deres side. Det gør det endnu mere imponerende, at dansk animation overbevisende topper listen, og at dansk animationsfilm har kunne fastholde sin relevans og appel med fem film i perioden 2018-2022, der krydser 100.000 biografgæster.
