Ny mailadresse til certificering af billetsalg

Film Distribution 2024

Ved ansøgning om støtte under MEDIA-call'et Film Distribution skal distributørens billetsalg for det forgangne år verificeres og underskrives af de nationale repræsentanter.

Skabelonen "Certified admissions" skal bruges. Skabelonen kan downloades i ansøgningsportalen sammen med ansøgningsskemaet under "Download Part B template".

Danske billetsalg skal verificeres af Det Danske Filminstitut, og fremover skal distributørerne sende deres udfyldte certifikater til mailadressen MEDIAdistribution@dfi.dk.

Det er Filminstituttets administrationschef og controller, der står for at verificere og underskrive certifikaterne.

Husk, at billetsalg skal certificeres for hvert territorie, man angiver, så hvis man fx har distribueret i både Danmark og Sverige, skal der laves et certifikat per land, der skal verificeres hos de respektive landes nationale repræsentanter.

Se listen over alle nationale repræsentanter her. Listen kan også findes under Film Distribution-call'et på FTOP.

Ansøgningsfristen for Film Distribution 2024 er torsdag d. 25. april kl. 17.

Tags: