Nyt publikumsstudie af de yngste

PUBLIKUM. Ny mini-undersøgelse retter fokus mod skærmforbrug og biografoplevelser i småbørnsfamilier.

I forbindelse med et større kvalitativt publikumsstudie på den kommende spillefilm 'Lotte & Totte - Det første venskab' har Fridthjof Animation og Filminstituttets fået foretaget en mindre undersøgelse af småbørns brug af skærme og film på det store lærred. Undersøgelsen er blevet muliggjort med støtte fra PublikumsFokus, som yder økonomisk støtte samt sparring til kreative , producenter og distributører, der ønsker at inddrage deres fremtidige publikum tidligt i projektets udvikling. Generelt findes der meget få studier, der fokuserer på børn under syv år som publikum.

For mere information

Sanne Juncker Pedersen
Redaktør for Publikumsudvikling
Tlf. +45 2244 0037
sannep@dfi.dk

Læs mere om PublikumsFokus

De fleste forældre går mere op i, hvad deres børn bruger deres skærmtid på, end hvor lang tid de bruger foran skærmen. Det er en af indsigterne som undersøgelsen, der er udført af Maple, peger på. Resultaterne er baseret på 15 interviews med småbørnsfamilier samt en kvantitativ undersøgelse med 500 forældre og bedsteforældre.

Fire indsigter fra undersøgelsen

  1. Forældrene er opmærksomme på deres børns skærmforbrug, men der er mere tale om retningslinjer end faste regler. Skærmen bruges i familierne som en hyggestund og til afkobling.
  2. Forældrene er opmærksomme på typen af indhold, deres børn ser. De holder mere fast i retningslinjer om, hvad de ser, end om de ser skærm.
  3. Forældrene forhandler med deres børn om, hvad der skal ses og om der skal ses. Forældre starter idealistisk, men giver større og større forhandlingsline, jo ældre børnene bliver.
  4. Biografen er en stor og samlende oplevelse for familien, men det kan være svært at mødes om en fælles film på tværs af forskellige aldersgrupper.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med udviklingen af en konkret film, men resultaterne kan være med til at skabe fælles forståelse og refleksion.