Tilmelding af Danmarks Oscarbidrag

OSCAR. Det Danske Filminstitut opfordrer nu danske producenter til at indsende tilmeldinger for deres film til overvejelse som Danmarks officielle bidrag til Oscar. Tilmeldingsperioden løber frem til den 28. juni.

Hvert år udpeger den danske Oscarkomité en film, der repræsenterer Danmark i kategorien International Feature Film ved at blive sendt til Academy of Motion Pictures Arts & Sciences (AMPAS). Både spillefilm og dokumentarfilm kan tilmeldes.

Kvalifikationskrav

Kontakt

Signe Egemose Agger
Projektkoordinator
Tlf. +45 3374 3517
signea@dfi.dk

Lizette Gram Mygind
Festivalkonsulent, spillefilm
Tlf. +45 2482 3758
lizetteg@dfi.dk

  • Biografpremiere: Filmen skal have haft dansk biografpremiere mellem 1. november 2023 og 30. september 2024, med visninger for betalende gæster i en kommerciel biograf i mindst syv dage i træk. Alternativt kan en film også have haft biografpremiere uden for Danmark i samme kvalificeringsperiode, med undtagelse af USA og dertilhørende territorier, med visninger for betalende gæster i en kommerciel biograf i mindst syv dage i træk.
  • Produktion: Filmen skal have en dansk hovedproducent.
  • Sprog: Mindst 50% af dialogen i filmen skal være på et ikke-engelsk sprog.
  • Længde: Filmen skal være mindst 40 minutter lang.
  • Tilgængelighed: En screener-link skal være tilgængelig for Oscarkomiteen fra 5. til 30. august.

Tilmeldingsinformation

For at indstille en film, skal følgende information indsendes:

  • Original titel
  • International titel
  • Dato for dansk biografpremiere
  • Instruktør
  • Producent
  • Distributør
  • US Distributør (Ja / Nej, hvis ’Ja’ angiv navn)
  • Salgsagent
  • Festival-launch
  • Kontaktoplysninger på producent (e-mail samt mobilnummer)

Send venligst alle oplysninger til Signe Egemose Agger på international@dfi.dk senest fredag den 28. juni.

Yderligere information

Den udvalgte film vil modtage detaljeret information om den officielle tilmeldingsproces til AMPAS, som skal foretages af produktionsselskabet.

For yderligere oplysninger om Oscar-regler og den danske indstillingskomités udvælgelsesproces, besøg venligst AMPAS' Oscar-regler for International Feature Film (pdf) og Det Danske Filminstituts side om Oscar-udvælgelsen.

Ved spørgsmål, kontakt Lizette Gram Mygind fra den internationale afdeling på lizetteg@dfi.dk.

Tags: