Tirsdag den 8. oktober er der mulighed for at opleve brandvarm ny dansk kortfilmkunst og møde talenterne bag, når Filmværkstedet og Cinemateket afholder 'Talentfilm på toppen'. Alle de fem kortfilm, der er nomineret til Robert-uddelingen i 2025, vises til et glas vin i open air-biografen Himmelbio på Filmtaget.
For Cinematekets afdelingschef Michelle Riis Michaelsen er arrangementet også et udtryk for, at Cinemateket ønsker at understøtte fremtidens filmskabere mere:
"Tanken er, at vi gerne fremover vil lave flere lignende arrangementer. Vi skal skabe mere plads til vækstlaget, og Cinemateket skal hjælpe med at synliggøre talenterne og give dem en platform, hvor de kan møde publikum – f.eks. med talks, præsentationer af film mv. Vi kommer selv til at række ud, men der står også en åben invitation til værksteder, uddannelser og andre om, at tage fat i os."
'Talentfilm på toppen' foregår 8. oktober kl. 17-19 med følgende kortfilm: