"2 ryk og en aflevering" til Berlin Filmfestival

Pressemeddelelse12. december 2003
Aage Rais-Nordentofts
film, 2 ryk og en aflevering", er blevet udtaget til Berlin
Filmfestivalen, der afholdes 5.-15. februar 2004. Filmen deltager i
festivalens store, prestigefulde sideprogram Panorama, som er kendt for
sin åbenhed over for personlige og eksperimenterende film.
Aage Rais-Nordentoft har
tidligere deltaget ved Berlin Filmfestivalen. I 1996 var hans børnefilm,
"Anton", med i børnefilmfestivalen Kinderfilmfests program, hvor den
modtog en special mention, og i 2002 sad han selv med i voksenjuryen i
Kinderfilmfest.
"2 ryk og en aflevering"
er produceret af Louise Vesth og Ib Tardini for Jutlandia Film i
samarbejde med TV 2 med støtte fra Det Danske Filminstitut og Den
Vestdanske Filmpulje. "2 ryk og en aflevering" havde dansk biografpremiere
i oktober og er indtil nu set af over 75.000.
Dansk film bliver endnu
en gang flot repræsenteret på Berlin Filmfestivalen. Festivalen har
allerede offentliggjort, at Anders Gustafssons "Bagland", produceret af
Nimbus Film, er udtaget til en ny ungdomsfilmsektion, 14plus, og at
Annette K. Olesens "Forbrydelser", produceret af Zentropa, deltager i
hovedkonkurrencen. Der kan stadig nå at dukke flere film op i festivalens
filmserier og konkurrenceprogrammer.
"2 ryk og en
aflevering": www.dfi.dk/dfi/english/featurefilms/10486.html
Internationale Filmfestspiele Berlin: www.berlinale.de
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
FilminstitutLizette Gram, 2482 3758, lizetteg@dfi.dk Lars
Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk