Med flere dages forbeholdne klap og enkelte buh-råb gav de begejstrede reaktioner på "Max Pinlig" et forfriskende pust. Efter filmens pressevisning talte Frederikke Lett med instruktør Lotte Svendsen og titelrollehaver Samuel Heller-Seifert.
- Hvordan føltes det at høre reaktionerne under pressevisningen?
Samuel: Det var helt vildt fantastisk. De skreg af grin på de steder, hvor der skulle grines, og var helt stille, de steder, man skulle lytte efter i filmen. Reaktionen var nok lidt mere intens her end til premieren derhjemme - men der var jo også langt flere børn her. Det var meget dejligt.
- Var du, Lotte, ikke nervøs for, at filmen ville være for national i sin referenceramme?
Lotte: Jo, reaktionerne overraskede mig derfor også vildt. Det er jo et meget dansk univers, og vi havde hverken tænkt denne film stort eller internationalt. En anden ting, som jeg var bange for, ville ødelægge det hele - var simultantolkningen henover, men heller ikke det ødelagde oplevelsen.
- Har I hørt nogen udefrakommende reaktioner?
Lotte: Ja, altså til de to screeninger, vi har holdt hernede, har vi jo hørt både voksne og børns begejstrede udråb, og de har nærmest overfaldet "Max", og det har været sindssygt fedt. Derudover har direktøren for Generation 14plus, Florian Weghorn, sagt, at det er den mest overvældende reaktion, han har hørt indtil videre. Men der kan jo nå at ske meget.
Og så er jeg jo personligt glad for, at vores kommende statsminister Villy Søvndal holdt vinterferie her i Berlin med sine syv børn, eller hvor mange han nu har, og tog sig tid til at komme og se filmen. Det synes jeg er sejt, at han følger med.
- Hvad laver I ellers hernede?
Lotte: Vi laver interviews, snakker med folk og sælger filmen.
- Hvordan var det at stå på scenen, Samuel - blev du pinlig?
Samuel: Nej det var faktisk ok - de var jo enormt søde.
Samuel fortalte derudover, at han godt kunne tænke sig at lave film igen, og at det havde været et sjovt afbræk fra hverdagen. Filmens problematik om at stå ved sig selv er egentlig ikke noget, han kender fra sig egen klasse og sit eget liv, hvor folk heldigvis tør netop det.