Af Ib Bondebjerg, professor emeritus ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Det så slemt ud for dansk film i begyndelsen af 70’erne. Den ene biograf efter den anden lukkede på grund af blandt andet konkurrencen fra tv, og selvom antallet af film steg, faldt billetsalget. Både de smallere kunstneriske film og de bredere familiefilm havde problemer. Der var brug for at samle kræfterne og øge den offentlige støtte til dansk film.
Redningen kom i 1972 i form af den nye Lov om film og biografer, som blev indgangen til en national filmrevolution. Filmloven blev grundlaget for, at dansk film i de kommende årtier kunne bevæge sig ind i den globale og digitale tidsalder. Det revolutionerende bestod først og fremmest i, at man for første gang afsatte midler på finansloven til at støtte film, og at man oprettede et filminstitut med ansvar for at administrere støtten.
Nu kunne man støtte både filmproduktion, en workshop for filmeksperimenter, Videoværkstedet i Haderslev og et statsligt filmstudie, Det Danske Filmstudie i Lyngby. Det var et stort fremskridt i forhold til den filmfond, som fandtes inden, og som havde meget begrænsede midler.
En vigtig fornyelse i 1972 var også, at man etablerede konsulentordningen for at sikre mangfoldighed og uafhængighed i filmstøtten. Dermed blev der skabt et støttesystem, som skulle vise sig meget holdbart, og som stadig i dag er en hjørnesten i filmstøtten.
Still fra optagelserne til 'Drenge' (1977) af Nils Malmros. Filmen fik støtte via Filminstituttets konsulentordning. Foto: Steen Herdel Film / EBC Film
Internationalt udsyn og støtte til børnefilm
Kulturlandskabet og filmbranchen har været i rivende udvikling gennem de seneste 50 år, og det har løbende krævet ændringer i filmloven. Selvom loven fra 1972 skabte en stærk ramme for støtte til film, blev det nødvendigt at justere loven. Det skete første gang i 1982, hvor der blandt andet blev indført støtte specifikt til børnefilm.
Gennem årene er der også flere gange foretaget justeringer i filmloven i forhold til definitionen af 'dansk film' – dvs. hvad der skal til, for at en film kan kaldes dansk og opnå støtte.
Danmark blev medlem af EU i 1972, og i de følgende årtier fik den europæiske dimension og internationalt samarbejde større og større betydning i filmbranchen. Koproduktioner blev mere almindelige. Men det havde filmloven svært ved at imødekomme, og for eksempel Lars von Triers engelsksprogede 'Forbrydelsens element' kom i 1984 i klemme i forhold til at modtage støtte. Lovændringerne i både 1982, 1989 og især 1997 blev tilpasset den øgede internationalisering, og definitionen af 'dansk film' blev opdateret, så den bedre kunne rumme koproduktion.
Tre institutioner under samme tag
Med lovændringen i 1989 indførte man 50/50-ordningen, som havde til formål at styrke den brede og populære film.
Og i 1997 besluttede man at samle de spredte kræfter i den danske filmbranche: Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut. De tre institutioner flyttede sammen under fælles ledelse i Gothersgade 55, der blev et hus med mange udadvendte aktiviteter.
Filmpriser og publikumssucces
Set i bakspejlet er filmloven fra 1972 visionær, selvom den løbende måtte justeres for at følge med tiden. Dansk films succes og samarbejdet i det danske og internationale film- og mediemiljø taler sit tydelige sprog om en fremsynet lovgivning.
Succesen kan blandt andet måles på det stigende antal internationale priser til danske film og den store efterspørgsel efter danske filmfolk i udlandet. Succesen afspejler sig også i tallene for dansk film nationalt: Danmark er et af de lande i Europa, hvor film produceret i hjemlandet har den højeste andel af publikum i biografen – eller sagt med andre ord: Dansk film er populær blandt danskerne.
Loven fra 1972 var mest tænkt som en støtte til en national filmkultur, men i dag er den rammen om en dansk filmkultur i en globaliseret verden med nye muligheder og udfordringer. Dansk film står stærkt nationalt og internationalt, og filmloven kan fejre sin 50-årsdag med stolthed.
Susanne Biers 'Hævnen' (2010) er en af de danske film, der har vundet internationale priser. Den fik blandt andet en Oscar og en Golden Globe. Foto: Per Arnesen
