2023 er ved at gå på hæld. Et år præget af et stabilt, men stadig udfordret biografmarked post-corona med en fornuftig dansk markedsandel på 25%, mens danske film igen har haft et godt år på den internationale festivalscene. Året har ifølge Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, i høj grad været præget af finansieringskrisen i filmbranchen, hvor vedtagelsen af Kulturbidraget og en ny Filmaftale dog skabte optimisme for de kommende år i dansk film:
”2023 har været stærkt påvirket af den tredobbelte krise, branchen befinder sig i: Mindre efterspørgsel på tv-programmer, markant nedgang i investering i serier og finansieringsudfordringer for spille- og dokumentarfilm, som har presset antallet af støttede film ned til et kritisk niveau. Så meget desto større grund til at glæde sig over indførelsen af Kulturbidraget, der sammen med en ny, bred Filmaftale stiller dansk film et godt sted i forhold til de kommende års udfordringer."
Medieforlig, Filmaftale og Kulturbidrag
Medieforliget blev præsenteret i Kulturministeriet den 14. juni og lagde grundstenen for den senere Filmaftale. Foto: Emil Nicolai Helms / Ritzau Scanpix.
Allerede i Medieforliget fra juni blev det vedtaget, at der skal indføres et Kulturbidrag, som forpligter de store, kommercielle streamingtjenester til at bidrage til produktion af dansk indhold. Under overskriften ’En stærk filmnation’ vedtog Folketinget den 15. november en ny Filmaftale gældende fra 2024-27, hvor det anslås, at kulturbidraget fra 2025 vil give branchen ca. 98 millioner kr. om året, mens der i 2024 kommer en engangsbevilling på 40 millioner kr. til filmstøtte. Dette er alt sammen med til at hjælpe på de finansieringsudfordringer, filmbranchen ser ind i.
Ud over den ekstra finansiering er nogle af Filmaftalens højdepunkter en styrket indsats for indhold til børn og unge, øget visningskrav til DR og TV2, øget fokus på talentudvikling, et fortsat højt ambitionsniveau for danske film i biografen og på markante internationale festivaler samt flere penge til digitalisering og formidling af historiske, danske film. Aftalen fik ros af den danske produktions- og biografbranche, mens flere streamingtjenester fortsatte deres kritik af Kulturbidraget.
Barbenheimer erobrer biograferne
Årets to mest populære film i biografen, 'Barbie' og 'Oppenheimer' blev sammen til fænomenet Barbenheimer, der med et glimt i øjet hyldede de to films mildest talt vidt forskellige udtryk. Foto: Fanart baseret på karakterer fra Warner & Universal.
Med næsten 10 millioner solgte biografbilletter (pr. 18. december) ligger 2023 på et stabilt niveau, hvor det samlede antal solgte billetter ligger to procent under Corona-året 2022. Årets tre største biografhits var amerikanske: Greta Gerwigs feministiske pop-komedie ’Barbie’, Christopher Nolans atombombe-epos ’Oppenheimer’ (der sammen blev til det populære fænomen Barbenheimer med et samlet dansk billetsalg på 1,1 million), mens James Camerons action-eventyr ’Avatar: The Way of Water’ på trods af premiere i 2022 klemte sig ind som nummer tre.
… på et udfordret marked med få danske højdespringere
Hella Joofs komedie 'Meter i sekundet', en filmatisering af Stine Pilgaards populære roman, blev den mest sete danske biograffilm i år med 350.000 solgte billetter. Foto: Nordisk FIlm.
Den danske markedsandel i biografen lå i 2023 på 25% (pr. 18. december), en smule under det vanlige - men i en europæisk kontekst høje - niveau på ca. 29%. De populære danske film har i år haft svært ved at trække det helt store publikum. De mest sete var Hella Joofs komedie ’Meter i sekundet’ (med 350.000 billetter nummer fire på den samlede top 10 for året), Anders Walters krigsdrama ’Når befrielsen kommer’ (nummer seks med 290.000 billetter) og Nikolaj Arcels historiske drama ’Bastarden’ (nummer otte med 242.000 billetter). Ifølge analysekonsulent på Filminstituttet, Martin Kofoed Hansen, er biografmarkedet fortsat udfordret ift. årene før corona-pandemien:
”Årets danske filmudbud har været fuld af diversitet med film til de fleste dele af publikum, men ingen opnåede dog samme store tilslutning som foregående års store succeser som ’Bamse’, ’Ternet Ninja’ og ’Druk’. I år var også første år, hvor de amerikanske blockbustere for alvor vendte tilbage efter corona-pandemiens mange udskydelser og aflysninger. Mange af filmene var baseret på tidligere succeser: Indiana Jones, Fast & Furious, Transformers, Paw Patrol, Mission Impossible og Super Mario Bros, men det var de mere originale historier i ’Barbie’ og ’Oppenheimer’ der i videst omfang fangede publikums gunst.”
Krisen kradser i produktionsmiljøet
Det danske komedie-drama 'Camino', instrueret af Birgitte Stærmose, fik eksklusiv premiere på Viaplay den 5. april, få måneder inden selskabet meldte ud om et stort underskud. Foto: Viaplay.
Året bød desværre også på flere nedslående overskrifter om besparelser og konkurser i filmbranchen:
Viaplay i enormt underskud: Opsiger 25 procent af medarbejderne (Berlingske, 20. juli). Deluca Film A/S konkurs midt i optagelse af TV 2-serie er gået konkurs (TV 2, 31. oktober). Copenhagen Bombay Productions går konkurs (EKKO, 31. oktober). Nordisk Film lukker førende effekt-afdeling og fyrer 20 medarbejdere (Kulturmonitor, 4. december).
Finansieringskrisen i filmbranchen blev allerede italesat i løbet af 2022 efter et par års heftigt produktionsboom under corona-pandemien, men i 2023 meldte krisen sig for alvor på et bagtæppe af høj inflation, højere renter og produktionsstop som følge af rettighedskonflikter i både Danmark og udlandet. Ifølge Producentforeningen vil det nedadgående finansieringsgrundlag i det danske produktionsmiljø betyde en halvering af streamingtjenesternes investeringer i danske fiktionsproduktioner i 2024 fra det unaturlige høje niveau fra 2022.
International hæder
Lea Globs kunstner-dokumentar 'Apolonia, Apolonia' fik både en flot hjemlig modtagelse og var i årets løb nomineret til – og vandt – flere store internationale priser. Foto: Danish Documentary.
Dansk film har igen i år stået stærkt i udlandet. Til Oscar-showet i marts var der to danske nomineringer form af Simon Lereng Wilmonts dokumentar 'A House Made of Splinters', samt Anders Walter og Pipaluk K. Jørgensens kortfilm 'Ivalu'. I årets løb har flere kunstnerisk orienterede danske film vundet store priser på markante festivaler: Malene Chois provinsdrama ’Stille liv’ vandt kritikerprisen i Berlin, Isabella Eklöfs grønlandsdrama ’Kalak’ modtog to priser i San Sebastian, mens ’Viften’, instrueret af Frederikke Aspöck, hjemtog Nordisk Råds Filmpris i efteråret.
’Apolonia, Apolonia’ af Lea Glob fortsatte sin festivalkampagne efter hovedprisen på IDFA i 2022. Efter filmens flotte kritikermodtagelse i Danmark, hvor den har solgt over 9.000 biografbilletter – et særdeles højt antal for en dokumentar – vandt den i år hovedprisen på Nordisk Panaroma og var nomineret til tre IDA-priser og en European Film Award. En anden dybt personlig dokumentar, det tragikomiske familiedrama ’Bjergene’ af Christian Einshøj, modtog både hoved- og talentprisen på en af verdens mest markante dokumentar-festivaler, Toronto Hot Docs.
Bastardens flotte efterårsturné
Den internationale filmstjerne Mads Mikkelsen på den røde løber i Venedig til verdenspremieren på Nikolaj Arcels 'Bastarden'. Foto: Zentropa.
Som den første danske film siden 1990 blev Nikolaj Arcels historiske drama ’Bastarden’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen udtaget til Venedig Film Festivals hovedkonkurrence, hvor den blev flot modtaget af den internationale presse, der især roste Mikkelsens præstation. Siden fulgte udtagelser til store, prestigefyldte festivaler som Toronto, Telluride og San Sebastian. Som kronen på den flotte efterårsturné modtog filmen tre European Film Awards – Europas svar på Oscar – i december, bl.a. prisen for bedste skuespiller til Mads Mikkelsen.
Fortsat udfordringer med mangfoldighed
Kampagnen ”Et større billede” – søsat af bl.a. skuespillerne Laura Allen Müller og Sandra Yi Sencindiver – tog i februar debatten op omkring den manglende repræsentation og mangfoldighed i dansk film ved at lave remakes af plakaterne/pressebillederne til ’Fædre & Mødre’, ’Familier som vores’ og ’Riget Exodus’. Plakater, der ifølge initiativtagerne fremstiller et ”alternativt cast, der viser en mangfoldighed af alder, køn, seksualitet, hudfarve, familieformer, religion, socioøkonomisk baggrund, normbrydende kroppe og personer med handicap – altså mennesker, som er meget ringe repræsenteret i størstedelen af de danske produktioner”.
Filminstituttet bakkede op om initiativet, og et større branchesamarbejde blev igangsat. "Vi må erkende, at der de seneste 10 år ikke har været nogen større udvikling i retning af større etnisk mangfoldighed i dansk film. Derfor vil vi nu gentænke og genstarte indsatsen”, lød det fra direktør Claus Ladegaard. Et af de initiativer, der blev realiseret i 2023, er udgivelsen af bogen ”Dinosauren i Rummet – En ordbog til den danske film- & tv-branche” af Laura Allen Müller, Sandra Yi Sencindiver og Kauli Green, som kan downloades gratis her.
Spæde skridt mod en bæredygtig branche
Bag kulissen-foto fra SF Studios' danske thriller 'Paranoia', instrueret af Kari Vidø. Foto: SF Studios.
Igennem flere år har Filminstituttet – sammen med de andre medlemmer af paraplyorganisationen "Bæredygtig Film- og TV-produktion" (Bftp) – afholdt seminarer og workshops om bæredygtig filmproduktion og i 2023 medfinansieret et undervisningsforløb for kommende bæredygtighedseksperter inden for filmproduktion.
Branchens vej mod en mere Co2-neutral fremtid er dog lang og kræver svære vaneændringer fra en samlet branche, men 2023 så alligevel et par vigtige skridt i den rigtige retning: Den danske, overnaturlige thriller ’Paranoia’, produceret af SF Studios med biografpremiere 8. februar 2024, blev den første danske film nogensinde med det internationale anerkendte Green Film-certifikat, mens både TV 2, Viaplay og DR i år meldte ud, at alle deres produktioner fra 2024 skal udarbejde en bæredygtighedsplan.
CPH:DOX sætter publikumsrekord
En fyldt biografsal under CPH:DOX, der i år kunne fejre 20-års jubilæum med ny publikumsrekord. Foto: CPH:DOX.
Her på årets faldereb er det også på sin plads at ønske stort tillykke til Danmarks største filmfestival CPH:DOX, der i år kunne fejre 20-års jubilæum med en historisk publikumsrekord med over 125.000 besøgende og stort antal internationale branchegæster. CPH:DOX slår derfor fast med syvtommersøm, at det er en af verdens absolut vigtigste dokumentarfestivaler, som den internationale branche for længst har skrevet ind i deres kalender.
Filminstituttet ønsker hele den danske filmbranche en god jul og et godt nytår – og vi ser allerede frem til et nyt, spændende filmår i 2024.