Simon Caspersen og Johan Blem Larsen modtog støtte fra Filmværkstedet tilbage i 2008, hvor de begyndte optagelserne til "De kalder ham Skurken". Igennem fem år har de to instruktører fulgt den københavnske rapper, Skurken, i hans kamp for at holde sig ude af fængsel længe nok til at få gjort sit debutalbum færdigt. Mens han ryger ind og ud af fængsel og prøver at slå igennem som rapper, kæmper han også for at genetablere et forhold til sin søn.
Filmen er produceret af Ulrik Skotte og Stine Meldgaard Madsen for DocEye med støtte fra Filmværkstedet.
Sted: DR3
Tid: Mandag den 16. september kl. 20.45
Online: De kalder ham skurken