Da den iranskfødte danske instruktør Ali Abbasi i 2018 deltog i Cannes Festivalens sideprogram Un Certain Regard med sit svensk-danske overnaturlige kærlighedsdrama 'Grænse', havde han ikke høje forventninger til filmens præstation.
"Det første, jeg fik at vide af vores salgsagent, var, at fantasyfilm ikke gik så godt på en festival som Cannes, som er et seriøst sted," fortæller han. Alligevel vandt han hovedprisen, og filmen blev efterfølgende hyldet på festivaler, til prisuddelinger og af anmeldere over hele verden.
Nu vender Ali Abbasi tilbage til Cannes med sin tredje spillefilm, den mørke thriller 'Holy Spider'. Denne gang gælder det hovedkonkurrencen. Men trods succesen med 'Grænse' er han stadig i tvivl om sin position i filmbranchen.
"Jeg er for artsy til at være en mainstream-filmskaber og har for dårlig smag til at instruere højspændte dramaer med kendte ansigter om vigtige emner som utroskab.
Jeg har svært ved at regne ud, om 'Holy Spider' vil blive set som dårlig smag, en persisk noir, der forsøger at være kommerciel uden at være det, eller som et drama om et vigtigt emne. Mine film falder lidt uden for rammerne, og derfor er det dejligt, at de kommer i fornemt selskab i Cannes. Men jeg mener også, at det er på tide, at filmbranchen udvider horisonten og ikke sætter film i så snævre kasser."
'Holy Spider'. Foto: Nadim Carlsen
Portræt af et samfund og kvindesyn
'Holy Spider' er en blanding af en journalistisk graverfilm, en film noir, et psykologisk portræt af en seriemorder og en samfundskritik af religiøs fanatisme og kvindehad.
Filmen foregår i Iran og bygger på en virkelig historie om en seriemorder, der i 2000-01 "rensede" gaderne for kvindelige prostituerede. I centrum er en kvindelig journalist, der graver sig ned i den mørke underverden i den hellige iranske by Mashhad for at efterforske mordene.
'Holy Spider'. Foto: Nadim Carlsen
"For mig var historien interessant, fordi der var et segment af befolkningen, der mente, at morderen havde gjort sin pligt ved at slå de prostituerede kvinder ihjel. Han fik en form for heltestatus. Det havde jeg svært ved at forstå, for i min optik kunne det ikke være mere klart, at hans gerninger var forkerte," fortæller Ali Abbasi.
"Men da jeg dykkede ned i historien, fandt jeg ud af, at det ikke er så enkelt. Han er ikke bare et monster, men et produkt af et system, præget af krig og religiøsitet. I interviews fremstår han naiv og simpel. Han er ikke i tvivl om, at han har gjort det rigtige."
Derfor var Abbasi med filmen optaget af at undersøge det samfund, som seriemorderen er skabt af. Det gør han blandt andet gennem sin kvindelige hovedkarakter, som er baseret på en virkelig journalist, og som gennem sit arbejde bliver mødt af en mur af diskrimination.
"Mordene er den rene form for misogyni. For at understrege temaet ville jeg gerne fokusere på en kvinde, der bliver udsat for den samme misogyni i samfundet," fortæller han.
Alligevel ser Abbasi ikke 'Holy Spider' som en feministisk eller politisk film.
"Jeg tror ikke, man behøver være feminist for at se, hvor absurd kvindeundertrykkelsen i Iran er. Jeg ville gerne tegne et realistisk billede af at være kvinde – at være et menneske med hår og med en krop, der sover og ryger og gør, som mennesker nu gør. Det savner jeg i iransk film."
At kvinder indtager hovedrollerne i alle instruktørens film bunder dog først og fremmest i blufærdighed.
"Jeg har ikke en politisk agenda med at lave film om kvinder. Det handler mere om mit behov for at lægge et lag mellem mig selv og karakteren. Jeg bruger mig selv til at skabe mine hovedpersoner, og jeg føler mig mere tilpas ved at vise mig selv i en anden krop, så det ikke bliver for navlepillende."
'Holy Spider'. Foto: Nadim Carlsen
Kulturel hybrid
41-årige Ali Abbasi er født og opvokset i den iranske hovedstad Teheran. Som 20-årig flyttede han til Stockholm og læste arkitektur. Fem år senere, i 2007, flyttede han videre til København, hvor han stadig bor med sin familie, for at gå på Den Danske Filmskole. Herfra dimitterede han i 2011.
I 2016 spillefilmdebuterede han, med støtte fra Filminstituttets talentstøtteordning New Danish Screen, med den psykologiske gyser 'Shelley', som fik premiere på Berlinalen. Filmen handler om en dansk kvinde, der betaler sin rumænske hushjælp for at være rugemor. I 2018 fulgte 'Grænse' om den svenske toldbetjent Tina, der har en sjette sans.
Begge film blander psykologisk realisme med overnaturlig uhygge. Og begge er forankret i skandinavisk folklore. Så hvad har fået instruktøren til at lave en virkelighedsnær seriemorderthriller, der foregår i Iran?
"Jeg har begge sider i mig, den skandinaviske og den iranske. Kulturelt føler jeg mig som en hybrid, der er både-og og hverken-eller. Jeg føler ikke, at jeg er vendt tilbage til mine rødder, men at jeg egentlig bare fortæller en historie, der er vigtig for mig. Selvom filmen er på farsi, har den et stort dansk aftryk i kraft af, at alle store funktioner er danske – fra fotograf Nadim Carlsen og klipper Olivia Neergaard-Holm til producer Jacob Jarek og komponist Martin Juel Dirkov, der i min verden har lavet et af de bedste bud på iransk nutidig filmmusik, jeg nogensinde har hørt," siger Ali Abbasi.
"Jeg kan godt lide at udforske mine ydre grænser frem for at dyrke den samme arena og blive bedre og bedre til én ting. Ingen spørger Lars von Trier om, hvorfor han laver en engelsksproget film med amerikanske skuespillere i Sverige. For svaret er vel: Fordi han har lyst. Det er også mit svar: Fordi jeg har lyst, og fordi jeg har muligheden."
