Bedste år for danske film i biograferne siden 1981

Flammen & Citronen

2008 er et godt år for biograferne og særligt for de danske film. Man skal 27 år tilbage i tiden for at finde et tilsvarende flot billetsalg for dansk film i biograferne.

Allerede efter anden weekend i november er der i år solgt 3.955.000 billetter til danske film, og dermed er den seneste rekord slået. Den er fra 2005. Det år blev der solgt 2000 færre billetter, vel at mærke i løbet af et helt år. I 1981 for 27 år siden lød billetsalget på 4.101.000.

Der er stadig stærke danske film i biograferne, og året byder på endnu tre danske titler. Annette K. Olesens "Lille soldat" får premiere den 14. november, Lotte Svendsens "Max pinlig" den 5. december og Kristian Levrings "Den du frygter" den 19. december.

Læs også Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsens kommentar i Politikens opfølgende artíkel:
2008 har været et jubelår for dansk film (Politiken, 11. nov. kl 13:59)

BIOTAL FOR DANSKE FILM 1999-2008

Billede til artiklen Bedste år for danske film i biograferne siden 1981

Figur indsat 12. nov: Solgte billetter for danske film angivet i 1000'er. 2008 er salg fra 1. jan-9. nov.

["Flammen & Citronen" har været årets mest populære danske spillefilm i biograferne. Foto: Alzbeta Jungrová]