Berlin Filmfestivalen meldt ud om første danske film

Den første danske film er nu udtaget til konkurrence på Berlin Filmfestivalen 2009. Lotte Svendsens biografaktuelle "Max Pinlig" er udtaget til Generation Kplus-konkurrencen, hvor børnefilm kæmper om en Krystalbjørn. Den er udvalgt blandt mere en 1000 indsendte film."Max Pinlig", der havde dansk biografpremiere den 5. december, er allerede set af mere end 60.000. Festivalen løber fra 5. til 15. februar 2009. Udvælgelsen af film til serier og konkurrenceprogrammer er i fuld gang, og festivalen har stadig kun løftet for en flig af programmet. Skuespiller Cyron Melville er udvalgt som et af ti europæiske skuespillertalenter, der præsenteres som Shooting Star under Berlin Filmfestivalen. Cyron Melville er især kendt for sine roller i ungdomsfilmene "2 ryk og en aflevering" (2003), "Råzone" (2006), "Supervoksen" (2006) og "Fighter" (2007).Derudover er to danske skuespillere at finde i internationale produktioner. Ulrich Thomsen spiller med i Tom Tykwers krimi "The International", der åbner Berlinalen. Jakob Cedergren spiller med i Sally Potters konkurrencefilm "Rage", der også har Dame Judi Dench, Jude Law og Steve Buscemi på rollelisten. Lukas Moodysson har den svensk, tysk, danske "Mammut" med i kampen om Den Gyldne Bjørn. Filmen har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut og har Zentropa som koproducent.
Berlin Filmfestivalen: www.berlinale.de
DFI factsheets: Max Pinlig
Trailer: Max Pinlig


For yderligere oplysninger:
Det Danske Filminstitut
Christian Juhl Lemche, 3374 3464, christianjl@dfi.dk
Lars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk