I fællesskab får mændene løftet murbrokker væk fra en ruin i Aleppo. Tidligere har de flyttet andre tunge sten og befriet de mennesker, der har været begravet under dem. Nogle døde. Andre levende. Nogle voksne. Andre børn.
I netop dette øjeblik i begyndelsen af dokumentarfilmen "De sidste mænd i Aleppo" er det en levende baby, som hjælpearbejderne fra den frivillige organisation De Hvide Hjelme løfter op i lyset.
Der er intet kommentarspor eller andre former for forklaring i den dansk-syriske dokumentarfilm, der er instrueret af Feras Fayyad. Medinstruktør er Steen Johannessen. Ingenting forstyrrer publikums oplevelse af at være til stede blandt ofrene i murbrokkerne sammen med Khalid, Mahmoud og andre civile hjælpearbejdere fra De Hvide Hjelme. Derfor lever man sig uvilkårligt ind i deres dagligdag og i de situationer, der opstår i deres arbejde med at hjælpe den nødstedte befolkning.
Og det er tanken, siger den syriske instruktør Feras Fayyad:
"Det lette ville have været at bruge voice-over, men vi besluttede, at vi ikke ville gå den vej, men i stedet forsøge at skabe cinema vérité og få publikum til at opleve, hvad der sker, næsten som om de selv er til stede."
Medinstruktør og klipper Steen Johannessen supplerer:
"Vi forsøger at holde det på et personligt plan via vores to hovedkarakterer Khalid og Mahmoud. Vi vil gerne fortælle de menneskelige historier. For eksempel da et lille barn bliver reddet: Uden at det siges i filmen, kan den scene give associationer til en barnefødsel. At redde et liv er også at give et liv. I filmen ser man Mahmoud, efter at han netop har reddet et liv. Hvad sker der med et menneske, der redder et andet menneskes liv? Bliver man en anden?"
"De sidste mænd i Aleppo". Foto fra filmen
Mere end bare nyhedsindslag
Fayyad og Johannessen har arbejdet i flere år på "De sidste mænd i Aleppo", der foregår fem år efter krigens begyndelse i Syrien.
Fayyad har især opholdt sig i Tyrkiet, Danmark og Tyskland, mens filmen blev skabt. Lige nu er det for farligt at befinde sig i Syrien for instruktøren, der tidligere har lavet adskillige film om Syrien og beslægtede emner.
"De sidste mænd i Aleppo" er Johannessens instruktørdebut. Tidligere har han klippet en lang række primært danske dokumentarfilm, herunder senest Mads Ellesøes "Børnesoldatens nye job" samt Sine Skibsholts "Dem vi var", der vandt en pris på sidste års IDFA Filmfestival i Amsterdam.
"De sidste mænd i Aleppo" er skabt i et tæt samarbejde med fotografer fra Aleppo Media Center, der består af en gruppe unge mænd fra Aleppo. I 2012 greb de deres kameraer og begyndte at dokumentere bombningerne af deres by. De lagde deres optagelser online, så verden kunne se, hvad der foregik.
Forud for optagelserne til filmen kommunikerede Fayyad med fotograferne fra mediecentret. De ønskede at være med til at skabe en længere og større dokumentarisk historie fra deres by i stedet for udelukkende at producere nyhedsindslag. De syriske fotojournalisters ønske om at lave noget mere blivende og fortællende end korte nyheder blev afsæt for en fortløbende dialog mellem dem og Fayyad om at filme blandt andre hjælpearbejderne Khalid og Mahmoud.
En af Fayyads opgaver bestod i at lære de syriske fotojournalister at arbejde filmisk, og han instruerede dagligt fotograferne fra Aleppo Media Center samt de medvirkende i filmen. Optagelserne blev uploadet via en kraftig internetforbindelse til Fayyad og Johannessen, der sammen bearbejdede optagelserne.
Dette særlige samarbejde gjorde det muligt at følge de medvirkende i Aleppo dagligt gennem mere end et år. Hvor nyhedsmedierne, på grund af krigen og fare for kidnapninger, kun sporadisk har opholdt sig i byen, har Aleppo Media Center været til stede hele tiden. Deres indgående kendskab til dagliglivet i byen og til de medvirkende i filmen har, med den danske producer Søren Steen Jespersens ord, givet "en unik mulighed for at beskrive livet under belejring og krig på en troværdig måde".
"De sidste mænd i Aleppo". Foto fra filmen
En anden af Fayyads opgaver var indimellem at hjælpe de medvirkende med at holde fast i håbet om at skabe filmen. Som han selv siger:
"Nogle gange tilbragte jeg en uges tid med bare at prøve at indgyde dem håb, fordi de følte sig så modløse over situationen. Det var ikke altid, de kunne se en grund til at fortsætte med filmen. Men vi havde besluttet, Steen og jeg, at vi ville blive ved. For den historie, vi ville fortælle fra Syrien, kan opstå når som helst et andet sted. Historien om krig gentager sig, igen og igen. Måske kan vi, ved at fortælle den, medvirke til, at nogen lærer noget af den denne gang. Så det samme ikke sker i fremtiden."
"Der kommer jo masser af optagelser ud fra Aleppo hver dag. Hele tiden," fortsætter Johannessen. "Med 'De sidste mænd i Aleppo' er det vores opgave som filmskabere at være det filter, der kan skabe en forbindelse mellem mennesker i Aleppo og os, der befinder os så langt væk – så vi har en mulighed for at forstå, hvad der sker."
Almindelige syreres engagement
Johannessen og Fayyad havde mødt hinanden før, men lærte først rigtigt hinanden at kende for omkring halvandet år siden. I den forbindelse mødtes de i Tyrkiet sammen med folk fra Aleppo Media Center og lavede de første aftaler om, hvordan filmen skulle være.
På det tidspunkt i efteråret 2015, hvor fotograferne fra Aleppo begyndte at filme under instruktion af Fayyad, begyndte russerne at bombe i syriske oprørsområder, herunder i Aleppo. Russernes bombeangreb imod regimekritiske oprørsstyrker var medvirkende til, at situationen i Syrien eskalerede, siger Fayyad:
"Presset på de civile voksede. Det var truslen mod de civile syreres liv, der på det tidspunkt blev afgørende for den historie, vi ville fortælle."
Johannessen supplerer:
"Begge hovedpersoner i 'De sidste mænd i Aleppo' var helt almindelige syriske borgere, der reagerede på den stadig mere tilspidsede konflikt i deres hjemland ved at være med til at danne den civile hjælpeorganisation De Hvide Hjelme."
"De sidste mænd i Aleppo". Foto fra filmen
Khalid arbejdede som håndværker, da han sluttede sig til demonstrationerne og blev en af initiativtagerne til De Hvide Hjelme. Mahmoud var filosofistuderende i Damaskus, da han besluttede at forlade studiet, begyndte at deltage i demonstrationerne for borgerrettigheder og siden også var med til at starte De Hvide Hjelme. Den civile hjælpeorganisation fik voksende international bevågenhed igennem hele 2016, hvor den blandt andet blev indstillet til Nobels Fredspris.
Er Khalid og Mahmoud heltene i filmen? Og hvem er så skurkene?
"Man kan i hvert fald sige, at filmen viser mennesker, som kæmper imod krigens natur," siger Fayyad.
"Og at skurkene er de bomber, der falder fra oven," slutter Johannessen.
Mere om filmen
"De sidste mænd i Aleppo" er instrueret af Feras Fayyad. Medinstruktør er Steen Johannessen, som også har klippet. Filmen er produceret af Søren Steen Jespersen for Larm Film og Kareem Abeed for Aleppo Media Center med støtte fra Det Danske Filminstitut.
Filmen havde verdenspremiere på Sundance Filmfestivalen i januar, hvor den vandt prisen som bedste internationale dokumentar. Den har dansk premiere på CPH:DOX og åbner festivalen ved en gallavisning i DR Koncerthuset den 15. marts.
Se trailer
De sidste mænd i Aleppo
Borgerne i den syriske by Aleppo forbereder sig på en belejring og er dagligt udsat for bombeangreb fra Assad-regimet og russerne. Gennem tre medlemmer af redningstjenesten White Helmets, kommer vi tæt på livet, døden og de daglige kampe for civilbefolkningen i byen. Hver dag må de konfrontere deres egen tvivl: Skal de flygte og redde deres familier fra bomberne eller skal de blive og forsøge at redde borgernes liv i bomberuinerne? Filmen giver et intimt indblik i dagliglivet for de mennesker, der har valgt ikke at flygte fra krigen.
