"Er I klar til at ryste røv?" råber den latino-svenske Salsa-Malte ud til en tætpakket masse af kameramænd, skuespillere, statister og journalister.
Det er en af de sidste optagedage på Ole Bornedals kommende film "Dræberne fra Nibe", og pressen er inviteret med på setbesøg i Samuels Kirke på Nørrebro, der i dagens anledning er transformeret til en nordjysk gymnastiksal.
Nede på gulvet humper salsainstruktørens spastisk lammede kæreste Bent, spillet af Jens Andersen, hen mod anlægget og hamrer playknappen i bund. Salsamusikken går i gang, kameraerne ruller.
Blandt de dansende befinder sig to af hovedrolleindehaverne, Mia Lyhne og Lena Maria Christensen, der med stort hår og tætsiddende joggingdragter spiller et par opdullede, jyske hustruer i hvad, Ole Bornedal selv kalder "en grænseoverskridende satire med en flok elskværdige idioter".
Kaster man et blik på handlingsreferatet og dagens farverige salsaoptagelser, forstår man godt, hvad han mener. Foruden bikaraktererne Salsa-Malte og Spasser-Bent ser Bornedals nye film ud til at være spækket med farverige personager og absurde optrin.
"Lignede ikke noget, jeg havde set før"
Som titlen antyder, foregår filmen i den nordjyske by Nibe, hvor to håndværkere (Nicolas Bro og Ulrich Thomsen) bliver så gevaldigt trætte af deres hustruer, at de i en brandert hyrer en russisk lejemorder til at slå dem ihjel. Konerne, der spilles Lena Maria Christensen og Mia Lyhne, finder sig dog ikke i sådan at blive snigmyrdet. Det bliver starten på en absurd rejse, hvor mændene til deres skræk selv ender øverst på en dødsliste.
"Det var skruet op for alt i manuskriptet" siger Mia Lyhne. Hun påpeger, at det netop var den absurde fortælling og de skæve karakterer, der fangede hendes interesse for projektet: " Det var ikke et normalt komediemanuskript. Det var mere grotesk, men der er også mere alvor og action. Det lignede ikke noget, jeg havde set før."
Skal man alligevel sammenligne filmen med noget, er de fire hovedrolleindehavere enige om, at de amerikanske filmskabere Joel og Ethan Coen ville være et oplagt bud.
"Der er måske noget, der minder om Coen-brødrene og deres 'The Big Lebowski'. Den er jo også helt knaldet," lyder det fra Ulrich Thomsen. "Denne her film kan noget af det samme, tror jeg. Den får bygget et univers op, som er helt unikt med unikke karakterer."
Bag det karikerede og det absurde gemmer der sig dog nogle følelser, som alle vil kunne genkende, mener Ole Bornedal:"Vi har jo alle tænkt dem, vi elsker, ad helvede til en gang i mellem. Vi har alle tænkt forfærdelige terroristiske tanker, som vi ikke får lov til at realisere. Det er derfor, vi har film
