Børnefilmkonsulent for kort- & dokumentarfilm forlænget

Pressemeddelelse13.01.2003

Det
Danske Filminstitut har forlænget kort- & dokumentarbørnefilmkonsulent
Bodil Cold-Ravnkildes ansættelse med to år fra 15. maj 2003 til 14. maj
2005. Bodil Cold-Ravnkilde tiltrådte stillingen som konsulent den 15. maj
2001.
Bodil Cold-Ravnkilde
(født 1944) kom til DFI fra en ansættelse i DR, hvor hun bl.a. har
produceret og instrueret en række tv-serier for børn og fungeret som
programredaktør. Siden midten af 80erne har hun desuden skrevet en halv
snes børne- og ungdomsbøger. Bodil Cold-Ravnkilde afløste Ulla Hjorth
Nielsen på posten som kort- & dokumentarbørnefilmkonsulent.
Hun har bl.a. sammen med
børnespillefilmkonsulent Mette Damgaard støttet
dokumentar-/ungdomsfilmprojektet "S-TOG", som lægger op til en usædvanlig
synergi mellem tv-visning og biografpremiere: en tv-serie på 10 afsnit à
25 min. samt en biografdokumentarfilm på 90 min. Biograffilmen
"S-tog" bliver kulminationen på og fungerer som selvstændig film i
forlængelse af tv-serien. Serien vil blive vist på TV2 med forventet start
i september 2003, hvorefter filmen formentlig får premiere i november.

For yderligere
oplysninger kontakt venligst:
Bestyrelsesformand Søren
KjærMobil: 4032 2496Mail: skj@vejleamt.dk
Bodil Cold-Ravnkilde,
3374 3514, bodilcr@dfi.dk