De var et bittert deja-vu, da Camilla Nielsson fik beskeden fra Zimbabwes censurkomité:
"Ikke egnet til offentlig visning. Forbudt og bandlyst."
Den ordknappe respons kom i april, omkring fem måneder efter at instruktøren havde indsendt sin ansøgning om distribution af filmen 'President' i Zimbabwe. Nu har regimet endelig bekræftet afgørelsen med den yderligere, korte begrundelse, at filmen i sin helhed "potentielt vil kunne opildne til vold".
"Vi havde håbet, at den lange ventetid skyldtes en velovervejet beslutningsproces hos censurkomiteen, så vi er selvfølgelig skuffet over, at de kommer med en kortfattet bandlysning, så vi ikke kan vise filmen i Zimbabwe," siger Nielsson.
'President', der i 2021 vandt en pris på Sundance Filmfestivalen for sin cinéma vérité-stil, skildrer Zimbabwes korrupte præsidentvalg i 2018 og bygger videre på Nielssons 'Democrats' fra 2014, der følger tilblivelsen af nationens første grundlov.
Dén film blev også forbudt af regimet, men afgørelsen endte med at blive omstødt, efter at Nielsson assisteret af lokale advokater tog sagen til Zimbabwes højesteret og vandt.
Processen dengang var tung og langvarig. Ikke desto mindre har Camilla Nielsson, flankeret af producer Signe Byrge Sørensen fra Final Cut for Real, nu sat sig for endnu engang at udfordre regimet.
"Sammen med vores advokater i Zimbabwe – de samme, som førte sagen med 'Democrats' – har vi besluttet, at det er indsatsen værd. At det er vigtigt at få en sag som denne prøvet. Også selv om det langt fra er sikkert, at vi vinder igen."
Filmen viser, hvad der faktisk skete
I 'President' følger vi på nært hold oppositionslederen Nelson Chamisa, der udfordrer Mugabes efterfølger, Emmerson Mnangagwa, i præsidentvalgkampen i 2018. Mnangagwa kom oprindeligt til magten efter et kup i 2017 med løfter om reformer. Filmen skildrer i klassisk observerende stil, hvordan oppositionen skal manøvrere i en stadig mere betændt kampagne, der ender med det regerende ZANU-PF-parti som selvudråbt, illegitim sejrherre.
'President' understreger med al tydelighed, at styret med Mnangagwa i spidsen fortsat er brutalt og undertrykkende. Derfor er det heller ikke svært for Nielsson at pege på, hvad der ligger under den politisk motiverede bandlysning.
"Filmen viser, hvordan valget blev 'stjålet' fra oppositionen ved højlys dag, og at det zimbabwiske folks vilje ikke skete fyldest. Jeg tror, at regimet er bange for, at en bredere befolkning skal få øje på det. I byerne blandt de aktive Chamisa-støtter er der ingen tvivl om valgfusk, men ude i landområderne, hvor folk ofte kun har adgang til statskontrollerede medier, er det ikke den historie, der bliver fortalt. Der er derfor en klar politisk interesse i ikke at få filmen ud og oplyse folket."
Derudover er der en konkret scene i filmen, som Nielsson ser som en torn i øjet på regimet.
"Vi viser den meget brutale dag, hvor demonstranter gik på gaden for at protestere over valgresultatet, og hvor seks civile blev skudt og mange flere såret.
Den historie har selvfølgelig floreret i zimbabwiske og internationale medier, men hele forløbet og en detaljeret beskrivelse af, hvad der foregik, da militæret blev sat ind af Mnangagwa, er ikke blev fortalt i samlet form. Og det, tror jeg, er en anden historie i filmen, som regimet er bange for skal nå et bredt publikum."
Sagen er principiel
Retssagen mod bandlysningen af 'Democrats' tilbage i 2015 var et "kæmpe projekt", fortæller Camilla Nielsson.
"Den tog næsten tre år, kostede en hulens bunke penge og var meget bureaukratisk, hvor alle sagsakter fx skulle afleveres i seks eksemplarer og stemples hos notaren i København."
Når instruktøren alligevel kaster sig ud i en ny og potentielt langvarig retslig kamp, er det med primær tanke på, at sagen er principiel.
"Uanset om vi vinder eller ej, får vi bygget en sag og dermed skabt konkret dokumentation og bevis på de uretfærdigheder, der er foregået – med valget, de dræbte demonstranter og med bandlysningen i sig selv.
Sagen kan dermed danne præcedens for lokale filminstruktører, journalister, forfattere og kunstnere. Den kan vise, at man har lov til at tale magten midt imod. Det har man ikke i øjeblikket. Det er vigtigt for os at få gjort omverdenen opmærksom på, at der ikke er presse- og ytringsfrihed i Zimbabwe."
Selv om sejren langt fra er sikker, kan Nielsson ikke lade være med alligevel at nære et stærkt håb om, at filmen kommer ud, fordi den snart kan komme til at spille en afgørende rolle.
"Det vil være vigtigt, at filmen bliver frigivet før næste sommer, hvor der skal være nyt præsidentvalg. Her kan den blive en vigtig brik i en oplysningskamp for det zimbabwiske folk – at de finder ud af, hvad der skete med deres stemmesedler sidste gang, og at de i god tid kan nå at gøre det anderledes næste gang. Eller at de kan være advaret om, at lignende valgfusk kan ske igen."
Og her har Camilla Nielsson og advokatholdet lært noget fra sidste tur i den zimbabwiske retsmanege.
"Vi ved nu, at vi er oppe imod et politisk styret system. Vi vil ikke bare sidde og vente pænt i månedsvis på at få svar, men køre sagen mere aggressivt, så vi kan gøre et reelt forsøg på at få filmen ud næste år."
'President' (2021) er produceret af Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real, mens 'Democrats' (2014) er produceret af Henrik Veileborg for Upfront Films.
Find filmene på dr.dk og filmstriben.dk.
